Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nu vrededes Skæbnens Magter over en saadan
kortsynet Stædighed. Havde end ikke hans Lyrik
gjort synderlig Lykke, saa var jo Hertuginden
blevet modtaget saa meget desto bedre baade som
Feuilleton og som Bog. Dramatiseringen af „Den
gamle Baron" havde gjort overordentlig Lykke.
Helsingfors Tidningar voksede i Betydning og
Anseelse. Hans egen Sjæls Evner og Rigdom var i
bestandig Vækst. Hvad behøvede en Mand som
han at tænke paa det daglige Brød? Men da han
ikke kunde se, hvor venligt Forsynet to Gange
havde afværget Følgerne af hans Taabelighed, saa
var der ikke andet at gøre end at lade hans
Ønsker gaa i Opfyldelse. Han blev altsaa i
December 1851 udnævnt til Lektor i Vasa, men Embedet
skulde ikke tiltrædes før i Maj 1853.
I Løbet af Aaret 1852 tiltog Folkegunsten og
Lykken. Feltskærens første Fortællinger udkom
og læstes med aandeløs Spænding. Studentervisen,
Efteraarets Afmagt, Kong Karls Jagt vandt ham
mange ny Venner. Man regnede ham endnu ikke
til de virkelig store Aander. Han var ingen
Runeberg, ingen Snellman, ingen Lönnrot, men han
var saa underholdende, saa nyttig, saa anvendelig,
saa elskværdig, han havde saa let ved at finde
Udtryk for det, der laa bundet i Folkets Sjæl,
at han virkelig var godt paa Vej til at vinde hele
Nationens Kærlighed.
Da man havde naaet Aar 1853 og Flytningen var
nær forestaaende, begyndte alle Mennesker at tale
om, at det var stor Skade, han skulde forlade
Helsingfors. Man kunde slet ikke undvære ham. Man
318
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
