Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Man viste Bladet til sine Venner, man læste
Digtet med den alvorligste Eftertanke og prøvede
paa at forstaa det. I Reglen havde man jo den
Følelse, at Topelius udtalte netop det, man selv
havde paa Hjerte. Men her kunde man umulig
følge ham.
Naar man rigtig tænkte sig om, saa havde han
lige siden sidste Efteraar, da Krigen med Tyrkiet
brød ud, aabent og med stor Glæde forkyndt, at
nu stundede dette Riges Undergang til. Aar 1453
havde Tyrkerne erobret Konstantinopel, og Aar
1853 vilde de, det troede da han, igen blive
fordrevet derfra.
Allerede dette var lidt uforsigtigt, men det fik
jo være. Russere og Tyrker var omtrent to Alen
af eet Stykke; det var en Smagssag, om man vilde
holde med den ene eller den anden. Men nii var
Stillingen forandret. I et Par Maaneder havde
Frankrig og England kæmpet paa Tyrkiets Side.
Nu var det ikke længer to Barbarer, der gjorde
det af med hinanden, nu var det Dannelse og
Frihed, der gik i Kamp mod Mørke og
Undertrykkelse.
Var det muligt at betænke sig paa Valget? Var
det ikke soleklart, at Finlands Sympatier maatte
være hos Vestmagterne? Sejrede Rusland, da
vilde man komme til at opleve den samme
Undertrykkelse, som man havde lidt under de sidste
Aar. Sejrede Vestmagterne, da kunde muligvis
Russerriget styrte sammen, da tilsmilede Friheden
alle dets underkuede Folk.
Officielt var England og Frankrig Finlands
324
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
