Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
havde nu boet i Helsingfors i over tyve Aar, og
hans Virksomhed havde gjort ham meget
populær, hele Byen kendte ham. Selv blandt Folk, som
ikke var hans personlige Bekendte, havde han
hidtil haft en Mængde Venner; hvor han kom, var
han vant til at møde venlige Ansigter. Nu var alt
dette pludselig forandret. Nu saa han, at Folk
pegede paa ham, naar de mødte ham, og hviskede
noget til den, de fulgtes med, om hans foragtelige
Arbejde i russisk Sold.
Hver Gang han mærkede noget saadant, sagde
han til sig selv: „Een Mand maa dø for Folket".
Han vidste, at han ofrede sig for alle disse
Mennesker, at han reddede dem for grænseløse
Ulykker. Han elskede dem med en saa dyb og
opofrende Kærlighed, at deres Had ikke kunde naa
ham.
I sit Blad vedblev han at advare dem mod
England. Han talte om dets Hykleri og Troløshed.
Han holdt paa, at Finland nu som altid skulde
bevare Troskaben mod den, der var dets Hersker.
Kunde han andet? Der var jo et mægtigt Parti
i Rusland, som nu under Krigen var kommet til
Magten, og det Parti ventede blot paa et Paaskud
til at gøre Finland til et russisk Land. Aldrig
havde man oplevet farligere Tider. Det var
nødvendigt, at een Stemme i den finske Presse advarede
og holdt igen. Den Stemme vilde maaske tabe sin
fordums Tiltrækning, men hvad saa? Var der
noget saa dyrebart, at han ikke var pligtig at ofre
det for sit Fædreland?
Lige siden Krigen brød ud, havde han fundet det
332
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
