Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
konspirere til dets Skade. En Anmelder bragte
virkelig den Mening til Torvs, at det var dristigt
af Topelius at udgive sine Frihedssange, nu da
han havde svigtet Frihedens Sag. Men da tog
Topelius Mod til sig og viste ham til Rette. „Kom
ikke ind i Rosenhaverne med søde Ord blot for at
bringe en Tidsel derind fra det store Overdrev
udenfor!" tilraabte han denne Mand, som hele
Tiden havde været en a f hans bitreste Forfølgere.
Aar 1855 havde han ogsaa taget fat paa
Cen-surspørgsmaalet og tydelig bevist, at han ikke
havde bedt om Protektion fra den Kant. Alt havde
forsaavidt jævnet sig, som man ikke længer
troede, han havde ladet sig bestikke. Man holdt dog
bestemt paa, at han havde haft Uret i at advare
imod England og raade til Troskab mod Rusland.
Men i Marts Maaned Aar 1855 døde Kejser
Nikolai og blev fulgt paa Tronen af Alexander
den anden, af ham, som fra sin Ungdom af havde
vist, at han elskede og forstod Finnerne, søm
ansaas for at være frisindet og for ikke at have noget
højere Ønske end at gøre alle sine Undersaatter
lykkelige.
Samtidig med at denne Forandring indtraadte,
havde Topelius ogsaa sporet et Omslag i sine
Landsmænds Tankegang. En og anden kunde lade
et Ord falde om, at han maaske hele Tiden havde
haft Ret. Man kunde maaske haabe at opnaa
Frihedens Velsignelser, selv om Landet blev under
Ruslands Herredømme. Det var maaske hara,
Topelius, der havde været fremsynet, mens de andre
havde været enfoldige Drømmere.
343
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
