Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ikke den muntre, befriede Elv; han laa endnu
bunden under Islænker.
Ja, det var det, han gjorde. Man havde bundet
ham med Foragtens Islænke, og han havde endnu
ikke sprængt den. Han laa lammet. Hans Hjerte
bankede, men svagt; Liv var der endnu, men det
føltes ikke som Styrke.
Nu skrev han. Han talte som sig selv, og han
talte som Elven. Det var lige meget. De følte ens,
de var eet.
Hvis Træl er jeg, at i min Ungdoms Styrke
jeg skulde blindt en evig Vinter dyrke?
Højbaaren Søn af Finlands havblaa Sø
som fri jeg fødtes, fri vil og jeg dø.
Mit Bryst, højtbrusende naar sent det vaarer,
blev det ej næret af min Moders Taarer?
Og suged ej min unge Strøm sin Kraft
paa lønlig Vis af Fædrelandets Saft?
Min dybe Fure, mine Hvirvler stride,
der hvister alt, som spærre vil, til Side,
er ej hver Draabe, smeltet ind i dem
som Dugg, som Regn, en Perle af mit Hjem?
Han skrev med voksende Stolthed, betaget af
Tanken. „Det er mig, der er Floden. Det er mit
Ophav, jeg er i et og alt en ægte Søn af mit Land.
Hvor kan man da tro, jeg er en Trællenatur ?u
Og han fortsatte:
Velan, saa vil mit Land jeg værdig være,
i Sol, i Nat, i Lyst og Nød det bære.
Man skal ej sige, at den finske Elv
bær frie Mænd men er en Slave selv.
347
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
