Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
meritz" over Scenen. Vilde man i en lille By tjene
Penge ved en Basar, lod man unge Herrer og
Damer af de bedste Familier spille „Prinsessan
Törn-rosa" eller „Fågel blå". Og skulde der spilles
Komedie i Barnekammer eller Skolestue, saa
indstuderede man under uhyre Jubel „David och
Goliath" eller „Var god mot de fattiga".
Udgiverne af Julekalendere var fortvivlede,
naar de ikke kunde byde deres Læsere et Par lyriske
Smaadigte af Topelius. Blandt Julegaverne var
„Läsning för barn" i det skinnende røde Bind saa
selvfølgelig, at man ikke engang behøvede at
spørge, om den var der. Den Topeliuske Lyre
klang ved vore Vegafareres Hjemkomst, den sang
vort Nytaar ind, den fulgte os i Sorg og i Glæde.
Der kom ofte Rygter og Bud til os om, hvor
foragtet Svenskheden i Finland var, og hvordan
de svenskfødte der ikke vilde vedkende sig deres
svenske Navn eller tale deres svenske Sprog. Naar
Harmen herover var ved at stige os til Hovedet,
kom der altid fra ham et beroligende, forklarende,
retfærdigt Ord. I mange Aar var det ham, som,
skønt han selv havde været en af den finske
Races Vækkere, dannede det bedste Baand mellem
de svenske Stammer paa hver sin Side af den
botniske Bugt.
Vi vidste ogsaa, at naar den finske Digter kom
til Stockholm, blev han modtaget paa Kajen af
svenske Skolebørn, der hilste ham med Leveraab.
Naar Svenske rejste til Finland, da var en
Udflugt til Topelius* Hjem, Björkudden, et af
Rejsens vigtigste Maal og blev bagefter skildret i
23*
355
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
