Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
finske Jords Formaning til de unge om at være
modige og forhaabningsfulde. Finner, der længe
havde levet i fremmede Lande, modtoges ved
deres Hjemkomst af et Digt fra hans Haand, der
viste dem, at Fædrelandet med Taknemlighed
havde fulgt deres Arbejde. Ingen fremragende finsk
Mand lagdes i sin Grav, uden at hans Pris blev
sunget af den Sanger, som Finland syntes at have
valgt til at føre Ordet for sig.
Blev hans Land hjemsøgt af den farligste af alle
dets Fjender, den ødelæggende Frost, da var det
ham, der lig en af Israels Profeter opløftede sin
Røst og i hele Folkets Navn gjorde Afbigt for
Herren, erkendte, at de havde syndet i Overflod
og Vellevned og bad om Skaansel. Naar der fra
fremmede Lande blev sendt Hjælp til de
nødlidende, da var det igen ham, der førte Ordet for
sit Land og sendte dets Tak ud i Verden.
Var han ikke Fædrelandets Repræsentant, da
han skænkede de finske Skoler sine to Læsebøger?
Var det ikke som dets Stedfortræder, han fortalte
sin Samtid om Landets fordums Tilskikkelser og
befordrede ethvert af Nutidens Fremskridt? Og
var det ikke i Finlands Navn, han søgte at mægle
mellem Svensk og Finsk, unde det gamle Ære
og det ny Ret til at leve?
Vi vidste jo, at der i Finland lige til 1877 levede
en Mand, der var større end han, en af
Digtekunstens største Mestre, men Runeberg havde i
mange Aar været fængslet til Sygelejet. Og selv
om ikke Sygdom havde hæmmet ham, saa var hans
Natur saadan, at den ikke tillod ham at træde
357
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
