Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
98
Den Mand er ikke stort bevendt, som praler af sin Hjerne;
Det er jo kun den skrumpne Nod, sotn rasler med sin
Kjærne.
Natur, hvor Lidt har Mennesket Dit paa dets Vandring
givet!
Den plumpe ngrii Dit knapper selv en Foerværkspelts om
Livet,
Paa Faarets Fødder trækker Dii de varme uldne Strømper
Og giver Saal til Hesteiis Skoe; men hvad fik jeg, jeg
Stymperl
Jeg Støvler kjøbe maa og Skoe, om Hatten ei at tale,
Og bode selv med Kjoleskde paa Mangelen af Halez
I Faar og Hefte har den frit, hvor jeg misunder Eder! —-
Her har en Regning jeg igjen nu faaet fra min Skræder!
Af Recenseiit faaer man Navnet nu,
Naar man kan skrive: Dit Fee!
Til Fciekost kan det Smaakrat due,
Som ei har Marv til et Træ.
Ja, Stof til Sang har hver en Tid
Mens Ll)s og Skyzjge parres,
Oiii ei ved sine Heltes Strid,
Saa dog ved sine Narres.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
