Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
122
Og paa Stadens høie Tage
Er endnu en Rest tilbage
Af det gyldne Aftenskin.
Deiligt dvæler det deroppe,
Ret som om det der vil stoppe,
Ret som det i Flugtens Haft
Klynger sig til Jorden fast,
For endnu engang at sige
Sit Farvel til Land og By,
For det maa for Mørket vige
Op til Luftens stille Rige,
Til den gyldne Aftenfky.
Et Par flygtige Sekunder,
Længer faaer det ikke Stunder;
Hoit paa Kirkens Spiir— tilsidst
Funkler kun en gylden Gnist —-
Nu er ogsaa den forsvunden,
Nu har Mørket Seier vunden,
Deekket af dets Sorgeflor
Ligger nu den skjønne Jord.
Meir den sorte Skygge trænger
Længer op, og altid længer,
Løfter sig alvorlig, slum,
Hoit i Luftens vide Rum,
Og sit sorte Hoved rækker
Op fra Sky til Sky, og strækker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
