Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
166
Der skjulte med Smiil de slappe Trakx
Den mærked Øxen ved Træets Rod,
Den aned Vulkanen, hvorpaa den stod.
—— Og der blev fodt en Slægt uden Ro,
En Slægt uden Tillid og Barnetro.
Den hvirvlede sig i den vildeste Dands,
Den gabede midt i Blændværkets Glands;
Hvad Tænkerne skrev, hvad Skjaldene sang,
Det havde for den ei Livsfyldens Klang:
Den lyttede med Forventningens Vee,
Som skulde nu brat det Magtige skee;
Den vented og vented paa Skjæbnens Dom,
Den raabte: Kom ind! men Ingen kom;
Den nye Messias, den nye Prophet,
Som Sværmerne spaaede, blev ikke seet,
Og Ingen tændte det Sandhedslys
Hvortil man trængte i Tvivlens Gys.
Hvad hjalp den grublende Menneskeklogt,
De Vises Steen blev forgjæves søgt.
Det syntes Alt som et Kredsløb dumt,
Hvori det Krumme blev evigt krumt.
Det var som Livet i Fredens Skjød
Var viet ind til en langsom Død,
Det var som skulde dets Pulse staae —-
Hvad eller Gjenfødelsens Time slaae.
Den kom, den kom, den anede Stund,
Den brast under Foden den hule Grund,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>