- Project Runeberg -  A. v. Humboldts Reiser i det Europæiske og Asiatiske Rusland /
11

(1856) [MARC] Author: Alexander von Humboldt Translator: Hans Sødring - Tema: Russia
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 1. Anledning til Reisen. — Afreise fra Berlin. — Bemærkninger om Rav. — Ankomst til Petersborg. — Newa

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Bygning, der laa nærmere ved Bredden end det egentlige Vaaningshuus,
og som efter Værtens Udsagn endnu for faae Dage siden
havde staaet 500 Fod fra Bredden. Disse Ødelæggelser skete ikke
blot paa dette ene Sted, men paa hele Bredden af Nehrungen, saavidt
man kunde øine. Dersom Strømmens Hurtighed blev formindsket,
ved Udløbet i Havet, maatte det løsrevne Sand atter sætte
sig fast, og truede saaledes med at stoppe Indløbet til Havnen, hvilket
man i Memel meget befrygtede: Strømmen havde imidlertid været
saa stærk, at det smalle, grundede Sted, som danner Enden af
Nehrungen og som, naar det voxer til, forhindrer større Skibe,
idetmindste med fuld Ladning, Indseilingen fra Rheden til Havnen
snarere var aftaget i Høide end tiltaget.

En saa overordentlig Iisgang ydede et pragtfuldt Skuespil,
naar man seer bort fra de sørgelige Virkninger, som den havde for
Værten i Sandkrug. Iismassernes Størrelse var ligesaa betydelig
som den Hurtighed, hvormed de bleve revne bort af Strømmen.
Imedens Strømmen sædvanlig kun løber 3 Fod i Sekundet, naaede
den den 20. om Eftermiddagen i Midten en Hurtighed af 7,4 Fod
og ved Bredden, hvor Rivningen var større, en Hurtighed af 5,8
Fod. Hurtigheden kunde kun tilnærmelsesviis bestemmes, idet de
Reisende afmaalte paa et passende Sted paa Bredden en Basis af
100 Skridt, som blev regnet for 200 Fod, og ved et Uhr bestemte
den Tid, som tydelig fremtrædende Iismasser brugte for at giennemfare
en lignende Strækning i Strømmen. Afvigelsen, som fandtes
mellem det fundne Resultat og Virkeligheden, kunde i intet Tilfælde
være meget betydelig. Iisflagerne vare alle kløftede i stilkformige
Stykker, som stode lodret paa Overfladen, og den hele Strandbred
var bedækket med en Mængde saadanne løse Iisstilke.

Den første Dag af deres Ophold havde de Reisende det stjønneste
Veir af Verden, og da de beboede et venligt Værelse, var deres
Stilling slet ikke ubehagelig, naar undtages den fortrædelige
Forhaling af Afreisen. De havde fra deres Værelse Udsigt til Memel,
deres Ønskes nærmeste Maal; foran dem laa Sundet, paa hvilket
Iismasserne drev deres Spil, og tilvenstre Søen med Rheden, paa
hvilken fra Time til Time de Skibes Tal blev større, som ligeledes
ventede paa Iisgangens Ophør for at kunne løbe ind i Havnen; i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 23:16:30 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/eurasrus/0015.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free