- Project Runeberg -  A. v. Humboldts Reiser i det Europæiske og Asiatiske Rusland /
20

(1856) [MARC] Author: Alexander von Humboldt Translator: Hans Sødring - Tema: Russia
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 1. Anledning til Reisen. — Afreise fra Berlin. — Bemærkninger om Rav. — Ankomst til Petersborg. — Newa

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Almindelighed er det kun den nærmeste Iis ved Petersborg, der saaledes
gaaer væk med et Ryk, den følges da senere af den øvre Iis, som
endnu nogle Gange gjør det speilblanke Vand muddret og afbryder
den frie Forbindelse, og længe, endog flere Uger, vedblive store Skarer
af Efternølere at komme fra Ladogasøen. Denne Sø er over 100
Qvadratmiil stor, og skulde dens Iisdække gaae igjennem Newa, der
neppe er en Werste bred og ei flyder meget rask, saa vilde dertil
medgaae mere end to Maaneder. Det Meste smelter derfor i selve
Søen, dog bliver der nok af Driviis, som imellem stopper op ved
Søens Udmunding og gaaer bort til forskjellige Tider. Da
imidlertid de Petersborger Gondolierer ere fortrolige med Isen, saa gaaer
desuagtet Seiladsen sin Gang, og det er et høist interessant Syn
midt i den skjønne Residens at see paa Iisflagerne Høvlspaaner,
som Finnen spredte, naar han om Vinteren arbeidede paa Isen, ja
endog Slæder og ofte en stakkels Hest, som fjernt i det Indre af
Landet forulykkede paa Iisbanen. Da Isen bliver fastere, hvor man
hyppigt kjører over dens Overflade, saa kommer der undertiden
svømmende hele lange Stykker af den Ladogaske Vintervei. Destoværre
ligger Newamundingen meget skjult i den inderste Vinkel af
den finske Havbugt, som her danner en lille snæver Sæk. I denne
Sæk, Kronstadbugten, holde Iismasserne sig sædvanligviis meget
længere end i selve Newa, saaat, naar Foraaret forlængst smiler til
Landet og speiler sig i det skjønne Newavand, Masserne endnu
standse i Havet.

Havnen ved Petersborg bliver paa Grund af disse Omstændigheder
sildigere aaben end andre nordligere liggende Havne ved
Østersøen; thi den store Landsø bag den og den lille Havbugt foran den
genere den lige meget. Naar nu endeligt alle de slemme Iisslager
paa Floden, Søen og Havet have opløst sig, saa stræbe Skibene, der
allerede ventede derpaa i Sundet eller krydsede i Østersøen, efter at
naae Keiserstaden. Det første Seil, som kommer til Newa, bliver
hilset med overordentlig Jubel. Det kan glæde sig ved de største
Præmier og en høi Indtægt. I Almindelighed er det ladet med
Oranger, Modeartikler, Manufacturvarer og andre deslige Ting, og
man betaler den dobbelte og tredobbelte Priis. Er nu saaledes
Begyndelsen gjort med det første Skib, saa tøve de øvrige ikke længe.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 23:16:30 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/eurasrus/0024.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free