Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 1. Anledning til Reisen. — Afreise fra Berlin. — Bemærkninger om Rav. — Ankomst til Petersborg. — Newa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
har løst sig noget fra Strandbredden og dog endnu er saa stærk, at
dens Sammenhæng ikke er bleven forstyrret ved noget Hul. Ofte
skal saaledes hele Newaisens Dække i Masse trække efter og skyde
efter Havbugtens Iis, og til at modstaa et saadant Tryk vilde ingen
Bro være stærk nok. Forøvrigt lod der sig dog her tænke et
Middel til at medarbeide den, f. Ex. en Brydning af Flodens
Iisdække ved at holde en Strækning af den fri for Iis. Ogsaa den
bløde Grund og Beskaffenheden af Petersborgs Terrain, i hvilket
det vilde falde vanskeligt, at faa Bropillerne sat paa en fast Grund,
saavel som det sumpige tørveagtige Materiale, af hvilket Øerne ere
dannede, og paa hvilket man neppe kunde faa Holdepunkter for
Broerne, ere overordentlige Vanskeligheder, som man imidlertid med
Tiden vil kunne overvinde.
De nævnte 9 Pontonbroer i Petersborg ere alle saaledes
construerede, at de hurtig kunne afbrydes og i faa Timer atter bygges
op. De bestaae af 2 til 3 store Stykker og nogle have endnu et
eget lille løst Led, 2 Pontons med tilhørende Chausseedele, for til
visse Tider at lade Skibene komme igjennem. Hele Sommeren staae
de uforandrede, liggende for lange Ankere og befæstede paa nedrammede
Pæle, men naar om Efteraaret Isen begynder at gaa
stærkt, blive de skilte ad. Enhver Bro har sin Commandant og et
Par hundrede Arbeidere til Hjælp. Stykkerne blive adskilte, føres
bort af Strømmen og lægge sig ved Bredden i Havnen. Imidlertid
skeer Forbindelsen mellem Øerne alene med Gondoler. Naar Newaens
Iis staaer fast, blive Broerne igjen sat sammen og slaaede op. Thi
da Newa sædvanlig frembyder en meget ujevn og ubeqvem Overflade,
faa søge endog om Vinteren Alle gjerne til Broerne, og
navnlig henimod Enden af den kolde Aarstid, da Isen bliver meget
usikker. Dog dannes der ved Siderne af Træbroerne, en Mængde,
hinanden krydsende Veie over den øde Iis.
Om Foraaret kjører Alle saalænge som muligt over Broerne,
indtil Fæstningens Kanoner forkynde, at Isen er brudt op, og
Commandanterne over Broerne med deres øvede Mandskab tage dem
bort. For at Pontonerne kunde bevæge sig let, og uden at blive
beskadigede, holder man flere Dage i Forveien Vandet nedenfor
dem fri for Iis. Saasnart Iismassen er passeret, blive Broerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
