- Project Runeberg -  A. v. Humboldts Reiser i det Europæiske og Asiatiske Rusland /
26

(1856) [MARC] Author: Alexander von Humboldt Translator: Hans Sødring - Tema: Russia
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 1. Anledning til Reisen. — Afreise fra Berlin. — Bemærkninger om Rav. — Ankomst til Petersborg. — Newa

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

17. November 1824 bragte med sig[1]. Den er den største som
Staden har oplevet og i alle Gader er dens Høide angivet. Vandet
kom meget roligt og ganske uskyldigt, saaledes som det er Tilfældet med
enhver Petersborger Vandflod, da et Gjennembrud ei kan finde Sted, og
mange som i de fjerne Dele af Staden ikke havde hørt Allarmkanonerne
undrede sig, uden egentlig at ane noget Ondt, over det
klare Vand, som de saae i Gaderne. Tusinder lode sig derved ikke
afholde fra deres Forretninger, men kjørte og gik videre, og
Hundreder maatte bøde med Livet for deres Sorgløshed. Pidsket af
den heftige Vestenvind hævede Vandet sig stedse mægtigere og væltede
sig endelig iilsomt gjennem Gaderne, hævede alle Eqvipager og
Vogne som fandtes der i Veiret, trængte sig gjennem Vinduerne ind
i Husenes Kjeldere og Stueetager og styrtede i mægtige Søiler frem
af de underjordiske Cloackers Aabninger. Størst Nød led Bassilius
Øen og den Petersborger Side: thi paa denne sidste Ø boe der
mange Smaafolk i kun lidet solide Huse. Mange Træbygninger
bleve ganske sagte hævede op fra Grunden, uden at beskadiges af
Vandet, og svømmede omkring i Gaderne med Beboerne. Eqvipager,
hvis Passagerer og Kudske havde klamret sig fast til tørre
Høidepunkter, og de stakkels Heste, der ikke kunde bevæge sig frit i Tøiet
og ynkelig omkom, fandtes i Tusindviis i Gaardene. Alle Træer
paa de offentlige Pladser vare fulde af Mennesker. Vandet steg mod
Aftenen saa høit, og Vinden blev saa stærk, at man hvert Øjeblik
frygtede for, at Krigsskibene skulde rive sig løs og bryde ind paa
Husene. Ulykken var saa meget fordærveligere, thi Ingen ansaae den
for saa slem, da Vandet uden Brusen og Rasen med et aldeles venligt
Udseende besnærede Staden. Værst vare de i Begyndelsen usynlige
Indvirkninger, saavelsom de senere sørgelige Følger. Særdeles mange
Huse styrtede først ind den følgende Dag, da Floden allerede var
traadt tilbage i sin Seng. Fra de fleste Boliger var det ikke
muligt at fordrive den indtrængte Fugtighed. Indvaanerne sank
paa Sygeleiet og dræbende Sygdomme herskede i mange Dele af
Staden flere Uger efter.


[1] Ogsaa i Aarene 1726, 1752 og 1777 indtraadte en meget høi og
fordærvelig Vandstand.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jul 3 20:06:18 2016 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/eurasrus/0030.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free