- Project Runeberg -  A. v. Humboldts Reiser i det Europæiske og Asiatiske Rusland /
38

(1856) [MARC] Author: Alexander von Humboldt Translator: Hans Sødring - Tema: Russia
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 2. Afreise fra Petersborg. — Russiske Landsbyer. — Waldai. — Moskwa. — Wladimir. — Nischni-Nowgorod. — Seilads paa Wolga. — Kasan. — Ruiner af Bolgary. — Tartarernes Saban. — Motjaker. — Urals Udløbere

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

og ved den hurtige Reise vilde de have følt denne Ulempe endnu
mere, naar Vanen ikke havde hjulpet noget. Denne Forsigtighed,
hvorfor de opoffrede deres egen Beqvemmelighed, kunde de meget
godt have sparet; thi ved den russiske Regjerings Omhu gik der
end ikke een Kiste tabt af de mange, som i forskjellige Transporter
bleve sendte til Petersborg og derfra til Berlin.

Veien til Moskau gaaer ad den store Keiservei, som for det
Meste løber i snorlige Retning og har en overordentlig Brede[1].
Den er dobbelt saa bred som de preussiske Chausseer, hvilket
formodentligt har sin Grund i den eiendommelige Maade, hvorpaa
Russerne kjøre. Man spænder nemlig i Rusland meget hyppigt,
ikke alene fire Heste ved Siden af hverandre, men de to, som løbe
paa Siderne, ere ovenikjøbet i Almindelighed vante til at bære
Hovedet udad, hvorved de indtage et betydeligt Rum. Veiene maae
derfor gjøres saa brede, at to paa denne Maade bespændte Kjøretøier
beqvemt kunne fare forbi hinanden i Galop; thi i Rusland
kjører man næsten stedse i Galop fra en Station til en anden.

Strax udenfor Petersborg forlode vore Reisende den lige Linie
til Moskau og bøiede af tilhøire ned til den lille Stad Zarskoje-Selo
for at besee det derværende keiserlige Lystslot. Staden ligger
paa Skraaningen af den Høislette, som hæver sig 15 til 20
Werster fra Newa og den finske Havbugt, Slottet paa selve Sletten.
Det er opført med stor Pragt og minder ved sin Bygningsmaade
om Slottet i Versailles. Bagved Slottet ligger Haven, i


[1] Peter den Store, der vilde rykke sin nye Residens saa nær som mueligt
til den gamle Hovedstad, lod ved Englænderen Macpherson bestemme en
lige Linie mellem Petersborg og Moskau, og der blev virkelig ogsaa
bygget Noget over 100 Werster i denne Retning; men Skove og
Sumpe frembøde saa umaadelige Vanskeligheder, at man, da ovenikjøbet
alle beboede Stæder og Pladser laae udenfor denne Linie, opgav Planen
og indbefattede de betydelige Stæder Nowgorod, Torschok, Twer o. s. v.
i den Veilinie, hvorefter man vilde bygge. Herved blev den oprindeligt
afmaalte Linie, der var 595 Werster, forlænget med 133 Werster.
— I Aaret 1851 blev Petersborg forbundet med Moskau ved en
Jernbane.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jul 3 20:06:18 2016 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/eurasrus/0042.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free