- Project Runeberg -  A. v. Humboldts Reiser i det Europæiske og Asiatiske Rusland /
41

(1856) [MARC] Author: Alexander von Humboldt Translator: Hans Sødring - Tema: Russia
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 2. Afreise fra Petersborg. — Russiske Landsbyer. — Waldai. — Moskwa. — Wladimir. — Nischni-Nowgorod. — Seilads paa Wolga. — Kasan. — Ruiner af Bolgary. — Tartarernes Saban. — Motjaker. — Urals Udløbere

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

føres over Land til Msta, af hvilken Landtransport Wyschni-Wolotschok
har faaet sit Navn. Denne Ulempe er afhjulpen, deels ved
Anlæget af den kun 2½ Werster lange Kanal, deels ved at gjøre
Over-Twerza og Msta seilbare, hvilket man har iværksat paa en
meget sindrig Maade ved at lede Vandet fra smaa, nærliggende Søer og
Floder ind i Twerza, naar en Karavane af Barker er ankommen
i samme. Herved bliver Vandstanden i Twerza forhøiet, og Barkerne
komme lige til Kanalen ved Wyschni-Wolotschok. Nu bliver Slusen
i Twerza tillukket, og Vand fra andre Beholdere ledet ind i Kanalen
og i Msta, hvorved det bliver mueligt at bringe Barkerne lige til
Opetschenskoi Nædok. Et andet Tilløb forøger her Mstas Vandstand
saameget, at Barkerne ogsaa kunne komme over de borowitzkiske
Vandfald. Hele dette meget kunstige System af Stigninger er
udtænkt af en Serdjukoff, som i Aarene 1707—1711 udførte det med
høist simple Midler.

Senere er det blevet forbedret og udvidet af Regjeringen; men
man kan kun bringe et bestemt Antal af Barker, i det Høieste
4000, fra Twerza ind i Msta. Dette Antal er nu langtfra
tilstrækkeligt til at forsyne Petersborg med de nødvendige Varer fra
Indlandet og endnu mindre til at skaffe, hvad der skal sendes til
Udlandet. Paa Grund af hele Vandforbindelsens Indretning og
navnlig paa Grund af de Borowitzkiske Vandfald, har den den Feil,
at Barkerne vel kunne komme til Petersborg, men ikke vende
tilbage
. Man kunde derfor ikke bringe Varer fra Petersborg og
Udlandet til det Indre, og Transporten maatte med hvert Aar blive
dyrere, da Barkerne solgtes efter deres Ankomst i Petersborg og
der for hver Transport maatte tømres nye i det Indre af Rusland.
Som en Følge deraf stege de i Priis; thi Efterspørgselen blev stedse
større og Materialierne stedse sjældnere.

Af denne Grund blev der under Keiser Alexander i Aarene
1802 til 1811 bragt en anden Vandforbindelse istand mellem
Wolga og Newa ved den Tischwinske Kanal, der er 175 Werster
lang. Ved denne Kanal blev Tischwinka, en Biflod til Säß, der
10 Werster Østen for Wolchow løber ud i Ladoga-Søen, bragt i
Forbindelse med Waltschina, som efter at have gjennemløbet den
Sominskiske Sø kaldes Somina og ved Gorium og Tschagodasch

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jul 3 20:06:18 2016 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/eurasrus/0045.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free