- Project Runeberg -  A. v. Humboldts Reiser i det Europæiske og Asiatiske Rusland /
44

(1856) [MARC] Author: Alexander von Humboldt Translator: Hans Sødring - Tema: Russia
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 2. Afreise fra Petersborg. — Russiske Landsbyer. — Waldai. — Moskwa. — Wladimir. — Nischni-Nowgorod. — Seilads paa Wolga. — Kasan. — Ruiner af Bolgary. — Tartarernes Saban. — Motjaker. — Urals Udløbere

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

taler om Moskau, „den hellige Moder“, med den dybeste Agtelse,
med den meest sværmeriske Kjærlighed. Enhver russisk Bonde, om
han end kom hundrede Mile fra, der for første Gang skuer Moskaus
Taarne tager fuld af Ærefrygt sin Hue af og korser sig. Dog det
er ikke alene den simple, raae Russer, som denne Vedhængenhed er
medfødt; man finder den næsten uden Undtagelse hos alle
Folkeklasser, hos Høie og Lave, Dannede og Udannede[1].

Det Skue, som Moskau allerede i det Fjerne yder, opvækker
alle Reisendes Beundring. Den uendelige Mængde Taarne, som hæve
sig, snart med forgyldte eller grønt anstrøgne Kupler, snart i Form
af Minareter og de mange Haver og Træer mellem Husene give
Staden et aldeles orientalsk Udseende. Man overseer den bedst fra
Iwan-Welikoi, det store Iwanstaarn i Kreml, som danner Midtpunktet
af Staden. Kreml ligger tilligemed den østlig dertil grændsende
Kitai-Gorod (den saakaldte midterste Stad) paa den høie nordlige
Bred af Moskau paa ydre Side af den nordlige Bue, som
dens Løb her beskriver. Kreml og Kitai-Gorod omgive paa den
fra Floden vendte Side hesteskoformigt Beloi-Gorod (den hvide Stad)
og denne omgiver igjen ringformigt Semlenoi-Gorod (Jordstad), der
naaer over paa den venstre Bred af Moskau. Til Semlenoi-Gorod
slutte sig paa alle Sider de betydelige Forstæder. Østen for den
ligger et beboet, bakket Landskab, hvorimod Horizonten paa
Vestsiden begrændses af en Række Høie, kaldet Sperlingsbjergene, over
hvilke Veien fører til Smolensk.


[1] Harthausen og andre Steder. — I en Sammenligning mellem
Petersborg og Moskau siger den nævnte Reisende: det er ofte bemærket, at
man ved et Ophold i Petersborg ikke kan faae noget egentligt og rigtigt
Begreb om Rusland. Man har kaldt Petersborg et smukt Vindue, som
Peter den Første har aabnet for at see ud til Europa og lukke
vesteuropæisk Luft ind. Petersborg er en aldeles europæisk Stad med mindre
national Charakteer end f. Ex. London og Paris. Den har flere russiske
Kirker end andre Kirker og beboes af russiske Soldater, Embedsmænd, nogle
russiske Borgere og temmelig mange russiske Bønder, men desforuden
af Tydskere, Finner, Franskmænd, Englændere o. s. v. Det ligger ikke
engang paa national-russisk Grund, men paa finsk. Russerne have kun
i halvandet Aarhundrede været Kolonister der.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 23:16:30 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/eurasrus/0048.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free