- Project Runeberg -  A. v. Humboldts Reiser i det Europæiske og Asiatiske Rusland /
45

(1856) [MARC] Author: Alexander von Humboldt Translator: Hans Sødring - Tema: Russia
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 2. Afreise fra Petersborg. — Russiske Landsbyer. — Waldai. — Moskwa. — Wladimir. — Nischni-Nowgorod. — Seilads paa Wolga. — Kasan. — Ruiner af Bolgary. — Tartarernes Saban. — Motjaker. — Urals Udløbere

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Kreml, som indtager en middelmaadig lille Stads Fladerum
og er en halv Mill i Omkreds, indeslutter Zarernes gamle Palads,
flere Kathedraler, Kirker og Klostre, det gamle og nye Arsenal, samt
en Mængde andre af Kronens Bygninger. Den er omgivet af en
tyk, høi Muur, der danner en uregelmæssig Polygon, og paa hvert
Hjørne besat med et Taarn (der er ikke færre end 61), og istedetfor
de forhenværende Volde gaaer der en smuk, bred Allee om denne
Muur. Ogsaa Kitai-Gorod er omgivet af en Muur, hvorimod
Beloi- og Semlenoi-Gorod ere omgivne af Boulevarder, der frembyde
smukke Spadseregange. Kitai-Gorod er snævert bygget; her
findes den uhyre Gostinoi-Dwor eller Bazar[1], og her hersker
overhovedet det største Liv og Virksomhed. De øvrige Dele af Staden
ere vidtløftigere byggede, og Husene ere ofte adskilte fra hverandre
og fra Gaden ved Haver. Herved faaer Moskaus Beliggenhed et
særdeles venligt Udseende fra Høiderne; men Afstanden imellem de
forskjellige Dele bliver ogsaa større end i Petersborg.

Kreml tæller 32 Kirker og 170 Taarne og Kupler. Det
berømteste er Iwan den Stores ottekantede Klokketaarn, der er 38
Favne (228 Fod) høit og, som tidligere omtalt, giver en meget
smuk Udsigt over hele Staden. Blandt den Mængde Klokker, det
har, er der een paa 4000 Pud, som er indviet Mariæ Himmelfart;
men ved Siden af Klokketaarnet findes den største af alle Klokker,
hvis Vægt udgjør 12,327 Pud. Ved en Ildebrand styrtede den
ned og laa næsten et Aarhundrede begravet i Jorden, indtil den i
Aaret 1836 blev med uhyre Anstrængelser hævet op igjen. Dens
Høide er 21 Fod og dens Brede 22 Fod 8 Tommer.

Det nye Arsenal (Oruscheinaja Palata) i Kreml tjener til
Opbevaringssted for de russiske Storfyrsters og Zarers Kroner,
Scepter, Throne, Vaaben og Drikkekar, tilligemed andre nyere
Mærkværdigheder. De danne en Samling af Kostbarheder, som have
stort Værd for Oldgrandskere og Kunstnere paa Grund af deres
tildeels meget høie Alder, og som tillige have Interesse for


[1] Enhver russisk Stad har en saadan større eller mindre Bazar,
sædvanligt en fiirkantet Bygning, hvis nederste Etage bestaaer af lutter
ved hinanden liggende Boutiker, foran hvilke der løber et bedækt Galleri.
Gostinoi-Dvor er den største i hele Rusland.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 23:16:30 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/eurasrus/0049.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free