- Project Runeberg -  A. v. Humboldts Reiser i det Europæiske og Asiatiske Rusland /
53

(1856) [MARC] Author: Alexander von Humboldt Translator: Hans Sødring - Tema: Russia
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 2. Afreise fra Petersborg. — Russiske Landsbyer. — Waldai. — Moskwa. — Wladimir. — Nischni-Nowgorod. — Seilads paa Wolga. — Kasan. — Ruiner af Bolgary. — Tartarernes Saban. — Motjaker. — Urals Udløbere

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Form, rund med smal Skygge, maaskee allerede noget forslidt men
ganske nylig opfarvet. Bondedrengen, som faaer en Hat paa til
Prøve, seer sig meget selvbehageligt i et Speil, som Sælgeren holder
for ham. Paa et andet Sted staae Tatarerne under aaben Himmel
og sælge Faareskindspælse, som de have liggende paa den bare
Jord. Pælsen er den russiske Bondes uundværligste Klædningsstykke
og, trods den brændende Sol, seer man ofte Sælgeren trække en
Pæls paa og gjøre forskjellige Bevægelser, for at vise den for
Liebhaverne i dens hele Fuldstændighed og Skjønhed. — Det forstaaer
sig af sig selv, at Metalsager indtage en betydelig Plads
blandt de udstillede Produkter af russisk Industri. Man seer
saaledes Arbeider fra Tula og Paulowa i Messing, Tin, Jern og
Staal, der er forarbeidet til Lygter, Laase, Knive o. s. v. Af
grove Linnedvarer bliver der solgt mange 1000 Alen til Bønderne.
Trævarer og Taarnklokker levere Nischni-Nowgorod selv; Læder
kommer især fra Kasan. Paafaldende for Tilskuerne er en Række
Boder, som alene indeholde brogetmalede Trækister, der ere beslaaede
med hvidt eller sort Blik. De bruges til at oppebare Sager i og
til Reisekufferter, og blive efter Sigende forfærdigede i
Landsbyerne. De ere omtrent 4 Fod lange og 1 Fod brede og sælges
for 2 Sølvrubler. Der er paa Messen af saadanne Kofferter og
Kister for 20,000 Sølvrubler, og de blive næsten alle solgte.

I en anden Række af Boder findes indenlandske Vine, navnlig
donske (Sudak, sædvanlig kaldet Halv-Champagne og andre Sorter)
og kaukasiske, som især komme fra Kisljar. Ogsaa Silke findes
blandt de russiske Produkter.

Artikler af anden Art, hvoraf der omsættes i større Partier,
seer man lagret i store Masser nærved Flodbredden, under den frie
Himmel eller under Halvtage. Af indenlandske Produkter kan man
nævne Kohuder, Potaske, som meest kommer fra Orenburg og Kasan,
Hjulfælg fra Wjatka og andre Egne, Bastmatter, der er et Produkt
af Kostromas Lindeskove, men den vigtigste af de herhen hørende
Artikler ere Jernet og Kobberet, som er lagret op ved Okas Strand.
Rækken af Jernlageret og de dertil hørende smaa Boder, i hvilke
Sælgerne opholde sig, indtage en Længde af omtrent 1000 Skridt.
Man finder her Jernet i de forskjellige Former, som det erholder

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 23:16:30 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/eurasrus/0057.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free