- Project Runeberg -  A. v. Humboldts Reiser i det Europæiske og Asiatiske Rusland /
60

(1856) [MARC] Author: Alexander von Humboldt Translator: Hans Sødring - Tema: Russia
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 2. Afreise fra Petersborg. — Russiske Landsbyer. — Waldai. — Moskwa. — Wladimir. — Nischni-Nowgorod. — Seilads paa Wolga. — Kasan. — Ruiner af Bolgary. — Tartarernes Saban. — Motjaker. — Urals Udløbere

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Kasanka, ved hvilken Kasan ligger og ankom til Staden. De tøvede
endnu nogle Timer i Baaden inden de landede, for at afvente
Daggryet og bleve da ønsket Velkommen af Grev Polier, der var
ankommen med sin Baad nogle Timer tidligere. De fandt et
fortræffeligt Qvarteer i det adelige Selskabs Locale, hvor der var store
rummelige Værelser, som de efter Behag kunde benytte, og en flink
Vært, en Tydsker ved Navn Hebert.

Efterat de havde indrettet sig her, gik de til Universitets-Bygningen,
hvor Humboldt blev modtagen af Curatoren, Hr. von
Mussin-Puschkin, Rectoren, Hr. von Lobat-Schewski og as
Universitetets øvrige Medlemmer. Blandt disse sandtes ogsaa den
astronomiske Professor, Hr. Simonoff, som Humboldt og Rose allerede
kjendte fra Paris, hvor han havde opholdt sig i Vinteren 1823—24,
efterat være vendt tilbage fra en Reise omkring Jorden med
Capitain Bellingshausen.

De bleve nu førte om i Universitetsbygningen, der ligger meget
smukt i den botaniske Have, og besaae Samlingerne, blandt hvilke
der er en Sal med chinesiske, mongolske og tibetanske Manuskripter.
Derpaa kjørte de, ledsagede af Hr. von Mussin-Puschkin om i Staden,
for at lære samme nærmere at kjende. Den ligger nær ved Wolga
paa den sydlige Side af Kasanka, paa de Skrænter, som sandsynligviis
have dannet Wolgas gamle venstre Bred. Ved sædvanlig Vandstand
ligger Staden omtrent 6 Werster fra Wolga, medens den nu
syntes at ligge umiddelbart ved den, da den naaede op næsten til
Forstæderne. Det høieste Punkt paa Nordsiden indtager Kreml eller
Fæstningen, som ligger tæt ved Kasanka, der her har en temmelig
steil Bred. Mod Syden og Vesten er Fæstningen omgiven af
Staden og denne er igjen fra tre Sider i Særdeleshed mod Syden
omgivet af Forstæder. I Fæstningen seer man endnu mange Rester
fra det tatariske Herredømme, som blomstrede i Kasan i 3
Aarhundreder og udgjorde et særegent uafhængig Chanat indtil det blev
styrtet af Storfyrst Iwan Wassiljewisch, som i Aaret 1552 indtog
Staden, ødelagde den til Grunden og opbyggede en ny i dens Sted.
Et gammelt Taarn kaldes endnu Sunibeka, efter den sidste tatariske
Chans Gemalinde. I Fæstningen findes ogsaa mange Kirker,
hvoriblandt Kathedralen med dens mange Taarne og Kupler, ligesom

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jul 3 20:06:18 2016 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/eurasrus/0064.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free