- Project Runeberg -  A. v. Humboldts Reiser i det Europæiske og Asiatiske Rusland /
70

(1856) [MARC] Author: Alexander von Humboldt Translator: Hans Sødring - Tema: Russia
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 2. Afreise fra Petersborg. — Russiske Landsbyer. — Waldai. — Moskwa. — Wladimir. — Nischni-Nowgorod. — Seilads paa Wolga. — Kasan. — Ruiner af Bolgary. — Tartarernes Saban. — Motjaker. — Urals Udløbere

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Under de Reisendes Ophold i Kasan havde de Leilighed til at
lære at kjende Saban, en landlig Fest hos Tatarerne, som de aarlig
feire, naar de have saaet deres Sæd. De forsamle sig da hver
Eftermiddag en heel Uge igjennem paa en Eng, der ligger nogle
Werster fra Staden og fornøie sig med alslags Leg og gymnastiske
Øvelser, som mest bestaae i Bryden og Løben. Hr. von Mussin-Puschkin
førte de Reisende derhen om Aftenen, og dr traf Legene
i fuld Gang. Mændene havde dannet en Kreds, hvor Brydningen
gik for sig. Kæmperne havde afkastet deres sædvanlige Overklædning,
slynget deres Belte om Modstanderens Ryg og søgte nu ved Hjælp
af Beltet at hæve ham i Veiret og kaste ham om. De bøiede
Forkroppen over imod hinanden, holdt Beltet ganske kort, saaledes, at
de til samme Tid kunde faae fat i Modstanderens Underklædning
ved Ribbenene og trængte sig i denne Stilling frem og tilbage
under forskjellige Bestræbelser for at naae deres Maal, hvilket ofte
kun efter lange Pauser lykkedes dem. I Almindelighed faldt begge,
men den som holdt den anden fast paa Jorden, havde seiret og blev
belønnet med de Omkringstaaendes Jubel og med smaa Foræringer,
som de rigere Tatarer uddeelte. Kun den Overvundne forlod dog
Pladsen; Seirherren blev og udfordrede en anden, og naar han
havde overvundet denne, da en tredie, indtil han selv blev beseiret
af en ny Kæmper. De sildigere Tiltrædende havde naturligviis et
lettere Spil fordi Seirherren blev meer og meer træt; dog faae de
Reisende En, der overvandt tre Andre og først laa under for den
fjerde.

Efterat disse Øvelser havde varet noget, begyndte Væddeløbene
tilhest og tilfods. De Kæmpende bleve sendte nogle Werster
bort og løb til et bestemt Maal; ogsaa her blev Seirherren
lønnet med Foræringer. Fruentimmerne vare ogsaa tilstede,
men holdt sig stedse i nogen Afstand fra Mændene. De rige Tatarer
havde ladet opslaae Telte og beværtede de Reisende med alleslags
søde Sager, med tørre Abrikoser fra Buchara, Pinienødder, Thee og
Kumis eller gjæred Hoppemælk, som de Reisende her drak for
første Gang. Den er syrlig og fed og afgiver en ligesaa forfriskende
som nærende Drik.

Denne af Kirgiserne og andre Nomader saa yndede Drik bliver

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jul 3 20:06:18 2016 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/eurasrus/0074.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free