Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 2. Afreise fra Petersborg. — Russiske Landsbyer. — Waldai. — Moskwa. — Wladimir. — Nischni-Nowgorod. — Seilads paa Wolga. — Kasan. — Ruiner af Bolgary. — Tartarernes Saban. — Motjaker. — Urals Udløbere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
omtalt nærmere hos en russisk Skribent, Dr. Dahl: Tilberedningen
af Hoppe-Kumis er meget simpel. Den nymalkede Mælk bliver
heldt i en gjennemrøget Sæk eller Læderflaske, der er gjort af
Hestehud. I Flasken stikker et langt Riis, hvormed den bliver pidsket
og bringes derved i stærk Skum. Gjæringen bliver saaledes
vedligeholdt og tillige blandes der megen atmosphærisk Luft i Mælken.
Det er Skik og Brug, at enhver Fremmed, som træder ind i Teltet
ligesom til Velkomst griber efter Riset og Flasken, der staaer tilhøire
for Indgangen og bevæger det op og ned. Den friske Mælk bliver
hver Dag heldt i Læderflasken og bliver paa nogle Timer suur, da
Kumis kun tilberedes om Sommeren. Den indeholder meget Sukker,
men kun lidet Ost og Smør. Af Ostestoffet viser der sig næsten
slet intet, da Mælken, selv efterat være bleven suur, ikke bliver
tykkere. Tilberedelsen af Kumis bestaaer i, at den syrlige Gjæring
tilintetgjøres ved den bestandige Røren om. Saasnart Gjæringen
begynder, er Drikken færdig og den bringes flere Mile tiltorvs i
Byerne samt medtages paa Reiser. Tilberedelsen og andre Omstændigheder
gjør, at den er meget forskjellig, snart lidt suur, ofte endog
meget fordærvet, men undertiden meget sød og stærkt skummende.
Den ægte Kumis maa være stærk syrlig, noget sødlig, dertil pirrende
og rive paa Tungen. Ved Nydelsen har den en ubehagelig Lugt
og Eftersmag for Mange, hvilket tildeels kommer af den tilrøgede
Læderflaske; dog vænner man sig let til den, især naar man er
meget tørstig første Gang man drikker den, og strax nyder meget af
den. Efter stærk Bevægelse er den meget behagelig og vederqvægende,
og har man engang vant sig til dens eiendommelige Lugt og Smag,
saa foretrækker man ikke let nogen anden Drik. Den er meget
forfriskende og dæmper endog Hunger, uden dog at være mattende eller
betage Madlysten. Den har ogsaa den særegne Egenskab at den
aldrig overfylder og hvormeget man end drikker af den, føler man
sig dog let og vel. Dens berusende Egenskab er forskjellig efter
Tilberedelsen. Jo mindre suur den er og jo mere den skummer,
desto videre er Viingjæringen skreden frem; dog er dens berusende
Egenskab kun ringe og Virkningen gaaer snart over uden at være
besværlig eller ubehagelig. De, der beskrive denne Drik som stærkt
berusende forvexle den vistnok med det Brændeviin, som Kalmukkerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
