- Project Runeberg -  A. v. Humboldts Reiser i det Europæiske og Asiatiske Rusland /
82

(1856) [MARC] Author: Alexander von Humboldt Translator: Hans Sødring - Tema: Russia
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 2. Afreise fra Petersborg. — Russiske Landsbyer. — Waldai. — Moskwa. — Wladimir. — Nischni-Nowgorod. — Seilads paa Wolga. — Kasan. — Ruiner af Bolgary. — Tartarernes Saban. — Motjaker. — Urals Udløbere

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

borte ved dens dunkle Løv og spidse pyramidalske Form. Imellem
Fyrretræer staae Birke og Popler, hvilken Blanding giver Skovene
en særegen Skjønhed og bevirker, at de komme til at ligne Parkanlæg.
De første 2 Stationer fra Perm gaaer Veien igjennem
saadanne Egne, men fra den 3. Station bliver Terrainet jevnere.
Skoven hører mere og mere op og man seer da bebyggede Marker.
Ogsaa Sandstenen forsvinder og gjør Plads for Kalkstenen.

Om Eftermiddagen kom de Reisende til Kredsstaden Kungur.
Denne By ligger smukt, paa Skraaningen af en Bjergryg ved Iras
Indløb i Sylwa. Disse to smaa Floder løbe gjennem Tschussowaja
og falde derpaa i Kama. Byen er bekjendt af en Hule, som findes
der i Nærheden og som er dannet af Gibs. Da den kun ligger 4
Miil fra Staden undersøgte de Reisende den. Den ligger Nordost
for Kungur paa en Bjergskraaning ved Iras høire Bred. Ligeoverfor
ligger en Landsby, hvorfra de Reisende lode sig sætte over;
imidlertid maatte de nøies med at besee det Udvendige af Hulen, da
de ingen Fører kunde faa. Bjergskraaningen bestaaer af reent Gibs,
som omgiver store Kalksteensleier. Den snevre og lille Indgang til
Hulen er 18 Favne over Havfladen. Dr. Erdmann som 1816
besøgte Hulen giver følgende Beskrivelse af den[1]: Vi stege op
til Indgangen efter at have forsynet os med Lys og en lang Snor.
Da vi vare komne ind tændte vi vore Lys og traf først paa en
Hvælving, igjennem denne krøb vi baglænds og kom nu til den
første betydeligere Afdeling af Hulen, en Afdeling som er 21 Favne
lang. Det graa Loft hvælver sig mærkeligt i Veiret, medens Gulvet
er bedækket af Klippestykker, og dybe Kløfter gabe paa begge Sider.
Gjennem en Kløft kommer man nu til en anden Hvælving, som er
8 Fod lang. Det sneehvide Loft straaler imod Lyset som om det
var af Krystal og hvor man vender sig hen, seer man Steenmasserne
belagte med Riim, der former sig i smukke ordnede Spidser og
Blade. En ny Kløft fører til en tredie Afdeling, som er 18


[1] Beiträge zur Kenntniß des Innern von Rußlands II. 2. S. 147. ff.
Eine noch ausführlichere Beschreibung der Eishöhle bei Kungur findet
sich, nach dem Russischen von Kittara, in Erman’s Archiv für
wissenschaftliche Kunde von Rußland, VIII. S. 75 ff.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 23:16:30 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/eurasrus/0086.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free