- Project Runeberg -  A. v. Humboldts Reiser i det Europæiske og Asiatiske Rusland /
83

(1856) [MARC] Author: Alexander von Humboldt Translator: Hans Sødring - Tema: Russia
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 2. Afreise fra Petersborg. — Russiske Landsbyer. — Waldai. — Moskwa. — Wladimir. — Nischni-Nowgorod. — Seilads paa Wolga. — Kasan. — Ruiner af Bolgary. — Tartarernes Saban. — Motjaker. — Urals Udløbere

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Favne lang. Naar man gaaer ind i den, har man tilvenstre et
høit Iisbjerg, som dannes af det neddryppende Vand og trodser lig
et Gletsche Sommerens Varme. Dens Top nærmer sig allerede
Hvælvingens Loft og vil sandsynligviis med Tiden naae det.

Man gaaer nu videre og kommer til en fjerde Grotte, som er
meget større. Ved Indgangen hæve slanke Iispiller sig fra Grunden
lige op til Loftet og synes at støtte dette; derpaa gaaer man mellem
store Iisblokke og adsplittede Fløtslag over en speilblank Iisflade,
og efterat have gaaet 50 Favne kommer man til lignende Søiler.
Her er Loftets Hvælving undertiden meget høi og paa 2 Steder
stige lodrette Kløfter frem, hvis Ende Øiet ikke er istand til at
naae, og som, omendskjøndt de ere lukkede foroven, dog synes at
være dannede af nedstrømmet Vand. Nu slynger Stien sig imellem
Klippestykker og Kløfter til en ny Grotte, hvis Vægge skinne som
Tuffsteen, og naar man har fjernet sig 625 Favne fra Indgangen
kommer man til en Søe, som strækker sig langt hen under den lave
Klippehvælving. Vandet tillod os imidlertid ikke at gaae videre og
vi vendte tilbage igjennem de labyrinthiske Gange, ledede ved den
Snor, som vi havde gjort fast ved Indgangen og medtaget hele
Veien. Naar det i længere Tid har været tørt Veir skal man
imidlertid kunne naae til en anden Sø, som ligger 120 Favne længere
borte og hvor man træffer et Kors, hvis Oprindelse man dog ikke
kjender. Denne Hule strækker sig i Begyndelsen mod Nordost derpaa
mod Nord, og tilsidst i østlig og sydøstlig Retning. Kløsterne
og selve Grunden stige snart op, snart ned, hvilket forklarer den
forskjellige Temperatur i Grotterne, hvor der snart findes Vand,
snart Iis. I det Hele taget gaaer det dog stedse dybere ned. Ogsaa
Høiden er meget forskjellig; thi snart sænker Loftet sig næsten lige
ned til Jorden, saa at der kun bliver en gabende Spalte,
hvorigjennem man med Nød og Neppe kan slippe, og snart hvælver det
sig iveiret til en Høide af 5 til 8 Favne og lader Stemmen lyde
i et længe vedvarende Echo. Foruden de her beskrevne Afdelinger
gives der mange andre, thi mellem de nedstyrtede Brokker, aabner
der sig bestandig nye Smuthuller og Sidegange, saaat man næppe
vilde kunne finde Tilbageveien, naar man ikke fulgte Ariadnes

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jul 3 20:06:18 2016 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/eurasrus/0087.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free