Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 4. Newjansk, Jernværk, Guldgrube og Guldvaskerier. — Nischne-Tagilsk, Magnetbjerg, Guld- og Platinvaskerier. — Kuschwinsk, Magnetbjerget Blagodat. — Guldvaskerier ved Bussisk, Diamanter. — Nischne-Turinsk. — Bogoslawsk, Guldvaskerier, Kobbergruben Turistsk. — Werchoturi. — Ædelsteensgrube ved Mursinsk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hørtes ingen Sang eller Qviddren, og til Harer eller Egern var
der kun yderst sjeldent Spor at finde. Hyppigst forekom smaae
Falke, Steenpikkere, en enkelt Finke, men ingen Spurv eller
Vipsstjert, disse Verdensborgerformer blandt Fuglene, der følge med den
menneskelige Kultur.
Den yppige Urtevæxt af fordetmeste meget saftrige Planter bevirker
forøvrigt i disse Egne en stor Plage, nemlig en saadan Masse
af Myg, at det neppe er til at udholde. Beboerne i disse Egne
ere nødte til at beskytte deres Ansigt mod dem ved en Art fileret
Maske, der er oversmurt med Birketjære, hvis Lugt Myggene ikke
kunne lide, eller ogsaa bære de Potter med trødsket Træ eller Svamp,
som der er tændt Ild i, paa Ryggen. Myggene forskaanede ikke
vore Reisende, der plagedes saa meget mere af dem, som de ikke
havde truffet nogen Anstalt for at holde dem fra sig, og endnu
værre gik det Hestene. De Bønder, der arbeidede paa Veien, havde
hist og her antændt Ild, og naar de hvilede, samlede de sig om
denne, da de hellere vilde døie Røgen end Myggestikkene.
Veiarbeiderne komme i disse Egne ofte langveis fra, og blive
ved deres Veistykke, indtil det er færdigt. De bygge sig derfor egne
Hytter af tynde Stammer, som de beklæde med Birkebark eller Næver.
Denne Bark bruges ogsaa til mange andre Ting, navnlig til
Drikkekar, og i den Hensigt afskrælle de Birken fordetmeste nogle
Fod ovenover Roden, hvilket forsikkres ikke at standse dens Væxt.
Bogoslowsk har en særdeles smuk Beliggenhed. De Trakter,
fra hvilke den Kobbermalm, der her udsmeltes, tages, ligge paa
Østsiden af den 130 Lagter lang Værksdam. Længere borte høiner
Egnen sig stedse mere og mere, overalt tæt bevoxet med Skov, og i
Baggrunden hæver sig Urals sneedækte Toppe. Værkets Bygninger,
Kirken og Husene i den tilstødende Landsby give det Hele et
temmeligt anseeligt Udseende.
Værkets Bestyrer, en Hr. Beger, af tydsk Herkomst, hos hvem
de Reisende fandt den gjestevenligste Modtagelse, var gift med en
tydsk Dame, der med stor Flid og Omhu havde lagt sig efter
Havevæsenet. Hun havde de skjønneste Blomster, og i et Drivhuus
forefandt man det sydlige Europas og vestlige Asiens Orangetræer,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
