- Project Runeberg -  A. v. Humboldts Reiser i det Europæiske og Asiatiske Rusland /
122

(1856) [MARC] Author: Alexander von Humboldt Translator: Hans Sødring - Tema: Russia
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 5. Afreise fra Katharinaburg. — Den siberiske Slettes Begyndelse ved Kamyschloss. — Tjumen. — Tobolsk. — Stadens Beliggenhed, Udsigt fra den høie Irtyschbred. — Den Barabinskiske Steppe. — Sibirisk Pest. — Ankomst til Barnaul

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

dannet og kundskabsrig Mand, der med den største Velvillie gik dem
tilhaande og personligen ledsagede dem paa flere Udftugter i Omegnen.
Fra den øvre By, der ligger noget over 200 Fod over den
nedre, har man en viid Udsigt, der vel er temmelig eensformig, men
dog storartet; den store Halvbue, som Irtysch danner, udgjør deri
Hovedprospectet. Foran sig tilhøire seer man den nedre Stad, og
hiinsides Floden en vidtstrakt grøn Slette, saalangt Øiet kan naae;
det Eensformige afbrydes ved Tobol, der hist og her blinker frem,
samt ved nogle enkelte russiske og tartariske Landsbyer, der fordetmeste
ligge tæt ved Floderne, og mellem hvilke man stedse kan kjende
de tartariske paa en lille Lund, der indeslutter deres Kirkegaard.

Egnen ved Tobolsk er historisk mærkelig derved, at det sidstafgjørende
Slag, hvorved Siberiens Erobring fuldendtes, stod her i
Anret 1581 mellen Kosakhetmanen Jermarck og Tartarhøvdingen
Kutschum.

Under sit Ophold i Tobolsk anstillede Humboldt sine sædvanlige
astronomiske og magnetiske Iagttagelser, og navnlig paa det samme
Sted hvor Abbé Chappe d’Autoroche, der i Aaret 1761 af Ludvig
XV. var bleven sendt til Siberien for at iagttage Venus’s Gjennemgang
gjennem Solen, havde anstillet sine Iagttagelser. Dette
Sted, et af Steen opbygget Observatorium, var i Tidernes Løb
forfaldent og til Slutning ganske nedbrudt, men da det i astronomisk
Henseende var vigtigt at faae dets Beliggenhed at vide, var det
lykkedes Professorerne Hansteen og Ermann i 1828, ved Hjelp af en
80aarig svensk Oberst, der nøie kjendte det, at udfinde det, og der
at observere. Dette Punkt, efter hvilket den geographiske Beliggenhed
af Tobolsk var bestemt, var nu det paa hvilket ogsaa Humboldt
anstillede sine Iagttagelser.

Tobolsk ligger under 58° 11′ nordlig Bredde og 65° 56′ østlig
Længde fra Paris. Aarets Middeltemperatnr udgjor — 2.4,
Vinterens — 19.8, og Sommerens + 14.0. Folkemængden
udgjorde i 1842 14,246 Indvaanere.

Levemaaden i Tobolsk er meget eensformig. Savnet af aandig
Nydelse søger man at erstatte ved sandselig. Velhavende Folk spise og
drikke godt, og slaae Tiden ihjel ved Spillebordet; de Fattigere
maae tage tiltakke med ussel, simpel Kost, der saameget mindre kan

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 23:16:30 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/eurasrus/0126.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free