- Project Runeberg -  A. v. Humboldts Reiser i det Europæiske og Asiatiske Rusland /
127

(1856) [MARC] Author: Alexander von Humboldt Translator: Hans Sødring - Tema: Russia
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 5. Afreise fra Katharinaburg. — Den siberiske Slettes Begyndelse ved Kamyschloss. — Tjumen. — Tobolsk. — Stadens Beliggenhed, Udsigt fra den høie Irtyschbred. — Den Barabinskiske Steppe. — Sibirisk Pest. — Ankomst til Barnaul

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

24° R. og oftere mere; Flodvandet havde ogsaa en høi Temperatur
og holdt i Gjennemsnit ved Middagstid ikke under 19°; derimod
var Brøndvandet paa Grund af den siberiske Jordbunds lave
Temperatur meget koldt, i Gjennemsnit ikke over 2½°.

Uafladeligt Nat og Dag fortsatte de Reisende deres Vei, passerede
atter Irtysch ved Landsbyen Tatmytskaja, hvor de paa længere
Tid forlode den. Veien gik nu sydøstlig til Floden Om, der ved
Omsk falder i Irtysch, og derpaa i østlig Retning. Her begynder
den Barabinskiske Steppe, der indtager den hele Strækning mellem
Irtysch og Ob. Den er ingenlunde tør, saaledes som man ialmindelighed
antager, naar man hører Ordet Steppe, men den er tvertimod
meget vandrig, gjennemskaaret af Floder, og med mange Søer
og Sumpe, af hvilke flere ere saltholdige. For 70 Aar siden var
der ikke Spor til Opdyrkning af denne Steppe, men siden denne
Tid har man navnlig ved Rekrutter paa flere Steder ladet foretage
en saadan med Held. Veien over denne Steppe var, uagtet den
tildeels var lagt paa Fasciner og Træstammer, overordentlig slet; de
Reisende plagedes i høi Grad af Myggene, der omsværmede dem i
Millionviis. De medtagne Huer og Masker vare ikke istand til at
beskytte dem ganske, og det var ogsaa umuligt for Hedens Skyld at
bære dem bestandigt.

Natten til den 29. Juli ankom man til Byen Kaïnsk, der
ligger ved Om. De bleve her underrettede om, at den saakaldte
siberiske
Pest var udbrudt i Egnen Øst for denne By, igjennem
hvilke de nødvendigen maatte drage. Gode Raad vare dyre; vende
om igjen vilde de nødigt, og en anden Vei kunde de heller ikke,
uden altfor stort Tidsspilde, tage. Uagtet Sygdommen var beskrevet
dem som særdeles smitsom, besluttede de dog at fortsætte Reisen, og
at undgaae enhver Berørelse med Beboerne af de Egne, hvor den
herskede. Den siberiske Pest er egentlig en Qvægsyge, der smitter
Menneskene, og som først viser sig i forhærdede Bylder paa
de ubedækkede Dele af Legemet. Den første Aarsag tilskrives Stikket
af et Insect, som man imidlertid ikke nøiere vidste at angive.
Bylderne kunne fordeles ved Omslag af Tobak eller Salmiak, men
anvendes intet Middel mod dem, frembringe de snart en Betændelse,
angribe de ædlere Dele og blive snart dødelige.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 23:16:30 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/eurasrus/0131.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free