- Project Runeberg -  A. v. Humboldts Reiser i det Europæiske og Asiatiske Rusland /
130

(1856) [MARC] Author: Alexander von Humboldt Translator: Hans Sødring - Tema: Russia
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 6. Altaiværkernes nærværende Tilstand og Historie. — Museum og Smeltehytte i Barnaul. — Methode dersteds. — Slangebjerget. — Udflugt til Steensliberiet Kolywansk. — Sølvgruberne Riddersk og Krokowsk. — Ustkamenogorsk. — Syranowsk. — Kamentschtschikes. — Varme Kilder ved Berels Udspring. — Besøg i den chinestske Forpost Baty. — Bechtarminsk, Tilbagereise paa Irtysch til Uslkamenogorsk

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

der danne sig paa sidstnævnte Maade, og Steppeboerne skjelne da
mellem øvre og nedre Buraner. Bryde begge Arter løs paa eengang,
saa opstaaer der et saadant Chaos i Naturen, at man derom
ikke kan gjøre sig noget Begreb. Den bliver ofte saa voldsom, at
den begraver Kirgiserteltene paa Stepperne, og bereder de Karavaner,
der overfaldes af den, total Undergang.

Buranen begynder dermed, at et Vindstød farer hen over Sneesletten.
Førerne vide godt, hvad det har at betyde. Sneen sammenhober
sig endnu ikke, Sølvstriber reise sig fra Sletten; hyppigere
og hyppigere stige de iveiret, Vinden begynder at suse og at
hyle, Luften glindser stedse meer og meer af Sneens Krystaller, og
endelig bliver det altsammen en mørk Masse, der drives afsted i en og
samme Retning, indtil den, hvor den finder Modstand, gribes af en
Hvirvelvind, eller preller af mod Slettens ophøiede Punkter.

Buranen pleier at lægge sig efter at have raset i en halv
Dag; sjelden varer den en heel Dag og endnu sjeldnere flere Dage
i Træk. Buranerne ere hyppigst ved Aarstidernes Omvexling; ofte
begynder Høst og Vinter med slige Sneestorme. I den østlige Deel
af Steppen blæse de ved en Thermometerstand af 8—10° R.; ved
høiere Temperatur ere de sjeldnere, men ogsaa farligere. Jalmindelighed
opkomme de ved Tøveir, eller ved indtrædende Frost, og ved
klart Veir, naar der i de høiere Luftlag, ikke befinde sig Snee.
Man slutter deraf, at de ere en Følge af de frosne, til Snee
forvandlede Dunster, der i Tøeveir befinde sig i Luften. Sydost
bringer kolde Buraner, Sydvest varme, saa at Sneen bliver hængende
ved Klæderne.

Buranen er for den asiatiske Steppe, hvad Samumen er for
den afrikanske Ørken. Naar den nærmer sig, gribes Karavanerne af
Rædsel; hverken Mennesker eller Dyr formaae at finde sig tilrette,
Stedsandsen synes aldeles at tabe sig. Det skeer ofte i Landsbyerne
at Folk, der ville fra et Huus til et andet, forvilde sig under
Buranen ud paa Steppen, og omkomme. Helst bliver man derfor
hjemme paa en saadan Dag. Qvæget flokkes med Hovederne vendte
mod hverandre, saasnart det mærker Buranens Komme, og vedbliver
den at rase, saa lader det sig med Vinden føre fremad, i rasende
Fart over Stok og Steen, indtil det segner af Mathed, eller styrter

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jul 3 20:06:18 2016 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/eurasrus/0134.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free