- Project Runeberg -  A. v. Humboldts Reiser i det Europæiske og Asiatiske Rusland /
134

(1856) [MARC] Author: Alexander von Humboldt Translator: Hans Sødring - Tema: Russia
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 6. Altaiværkernes nærværende Tilstand og Historie. — Museum og Smeltehytte i Barnaul. — Methode dersteds. — Slangebjerget. — Udflugt til Steensliberiet Kolywansk. — Sølvgruberne Riddersk og Krokowsk. — Ustkamenogorsk. — Syranowsk. — Kamentschtschikes. — Varme Kilder ved Berels Udspring. — Besøg i den chinestske Forpost Baty. — Bechtarminsk, Tilbagereise paa Irtysch til Uslkamenogorsk

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Ifølge denne Bekjendtgjørelse fandt nu en Læge i det Altaiske,
at der saavel paa Jordbærplanter som paa Potentiller fandtes
hvidgraae slimede Forhøininger, der vare bedækkede med en sort Skal,
og af hvilke der udviklede sig et Insect, som farvede rødt, naar det
blev trykket ihjel. En stor Mængde af dem bleve indsamlede og
sendte til Petersborg, efter at de iforveien vare dræbte over Kulild.
En Farver prøvede dem, og fandt at de vel vare forskjellige fra
den ægte Cochenille; men at de dog afgave et meget brugbart
Farvestof. Det paalagdes nu den omtalte Læge at indsende 20 Pund
af deslige Insecter, men da Sommeren i 1773, da denne Ordre
skulde udføres, var meget regnfuld, lykkedes det ham kun at faae
samlet 2 Pund, hvilke atter bleve prøvede i Petersborg og befundne
saa fortrinlige, at ægte Cochenille meentes at kunne undværes. Med
denne opmuntrende Besked søgte Lægen nu flittigt, og var Aaret
efter saa heldig at finde ikke alene det tidligere Insect, men ogsaa
et andet større, der gav en lignende rød Farve, i saa stor en
Mængde, at han kunde indsende 32 Pund til Petersborg. Otte
Aar senere kom der imidlertid den Besked, at det ikke duede det
Mindste. Et Par Aar senere optoges atter Sagen. Nye Indsamlinger
skete, nye Prøver bleve gjorte, og man kom til det Resultat,
at Farvestoffet var brugbart, naar man blot iagttog behørig Omhu
med at præparere Insecterne. Til forskjellige Tider søgte Regjeringen
derefter fra Altai deels at erholde Insecter, og deels paa Stedet
at faae Sagen tilbørlig undersøgt: men dens Bestræbelser strandede
stedse paa de Vedkommendes Ligegyldighed, Uvidenhed eller onde
Villie, og man veed endnu den Dag idag intet Tilforladeligt om
Tilværelsen af et Cochenillesurogat i det Altaiske, ja det er endog
blevet paastaaet, at de omhandlede Insecter ikke have været andet end
en Art Myrer, eftersom man ved de med dem paa Stedet anstillede
Forsøg, ikke har opdaget andet Mærkeligt, end Lugt af Myreæther.

Totalfolkemængden i det her omhandlede Bjergværksdistrict
udgjør 350,000 Individer af begge Kjøn.

Sproget er det Nordrussiske eller den Nowgorodske Dialect,
og indeholder derhos en heel Mængde ældgamle Ord, der i andre
Egne ere gaaede af Brug. Mange gamle Sange have her

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 23:16:30 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/eurasrus/0138.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free