Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 6. Altaiværkernes nærværende Tilstand og Historie. — Museum og Smeltehytte i Barnaul. — Methode dersteds. — Slangebjerget. — Udflugt til Steensliberiet Kolywansk. — Sølvgruberne Riddersk og Krokowsk. — Ustkamenogorsk. — Syranowsk. — Kamentschtschikes. — Varme Kilder ved Berels Udspring. — Besøg i den chinestske Forpost Baty. — Bechtarminsk, Tilbagereise paa Irtysch til Uslkamenogorsk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
de ikke kunde vinterfodres med Hø, og man maa derfor lade dem
skjøtte sig selv paa Steppen, hvor de leve kummerligt af det Græs,
som de kunne skrabe frem under Sneen. Hestehandelen er livlig, og
i Stæderne og i Fæstningerne holdes hyppigt Vaddeløb.
Af Hornqvæg findes der ikke saa stort et Antal, som af Heste,
da det ikke, ligesom disse, kan overlades til sig selv om Vinteren.
Racen er den almindelige russiske af Middelstørrelse Melkeproductionen
og Handelen med Slagteqvæg afgiver betydelige Fordele.
Værdien af en Ko anslaaes ialmindelighed til 25 Papiir-Rubler.
Faar af den almindelige russiske Race holdes i stor Mængde af
Bønderne, men sjeldnere af Byernes Beboere, medens man hos
Kalmukkerne og Grændse-Kosakkerne finder de saakaldte kirgisiske Faar,
høibenede og med Fedthaler. Deres Uld er grov og duer kun til at
gjøre Filt af. Man lægger dem dog til med stor Fordeel, især
fordi de give saamegen Talg, indtil 15 Pund af en Hale. De
levere ogsaa meget velsmagende Kjød, hvormed der paa Grændsen
drives en betydelig Handel. Af de russiske Faars Uld gjøres grovt
Klæde, der bruges til Klæder, samt en Art mønstret Woilok; men
man bruger dog de fleste Skind til Peltse, der udgjøre Befolkningens
almindeligste Beklædning. Den hele russiske Faareavl i det
Altaiske strækker imidlertid ikke til, og der maa derfor indføres ikke
alene en Mængde Faarekjød fra Kirgiserne og Kalmukkerne, men
ogsaa mangfoldige færdigsyede Peltse andetstedsfra.
Geder holdes paa mange Steder, skjønt i ringe Mængde; de
benyttes imidlertid kun sjeldent, uagtet deres Haarbedækning er af
stor Værdi. Paa enkelte Steder indsees dog dette, hvorfor Haarene
ogsaa i Fældetiden afkæmmes og anvendes til forskjellige strikkede
Varer. Sviin findes kun i ringe Mængde, men da Flesk er meget
eftersøgt og Børster jevnlig bruges i Guldvadskerierne, saa er man
begyndt at lægge disse Dyr til i større Mængde. Om Sommeren
slipper man dem ud i Skovene, hvor de da, især paa fugtige
Steder, trives ypperligt.
Fjerkræ, navnlig Gjæs, Ænder og Høns, holdes overalt i stor
Mængde. Bier udgjøre en af Altaibondens vigtigste Indtægtskilder.
Hvor stort et Antal Bikuber, der findes i det hele altaiske District,
kan ikke angives, men det maa være meget betydeligt, eftersom der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
