Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 6. Altaiværkernes nærværende Tilstand og Historie. — Museum og Smeltehytte i Barnaul. — Methode dersteds. — Slangebjerget. — Udflugt til Steensliberiet Kolywansk. — Sølvgruberne Riddersk og Krokowsk. — Ustkamenogorsk. — Syranowsk. — Kamentschtschikes. — Varme Kilder ved Berels Udspring. — Besøg i den chinestske Forpost Baty. — Bechtarminsk, Tilbagereise paa Irtysch til Uslkamenogorsk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
alene paa Beboerne af Værksdistrictet i Aaret 1840 kom 90,800
Kuber, der aarligt leverede 2035 Pud Vox, 11,806 Pud Honning.
Indførelsen af denne vigtige Industrigreen skyldes en Tydsker,
ved Navn Berens, der henimod Slutningen af forrige Aarhundrede
var ansat som Læge ved Grændse-Kosakkerne, samt en Kosak-Oberst
Avschenowskji. Da de havde fundet Egnen ved nogle Landsbyer i
Nærheden af Fæstningen Ustkamenogorsk, passende for Biavl, og
Beboerne tilbøielige til at befatte sig dermed, saa bevirkede de, at
der fra Baschkererne i Egnen om Orenburg blev forskrevet nogle
Stader, hvilke, 30 i Tallet, bleve fordeelte i den nævnte Egn, dog
paa den Betingelse, at de ikke skulde tilhøre Bønderne, men at disse
blot skulde passe dem. Følgen var naturligviis den, at Bierne
snart uddøde, uagtet de i det første Aar havde sværmet to a tre
Gange. En Snees Aar senere greb man Sagen anderledes an; man
lod atter Bistader komme fra det Orenburgske, men denne Gang
solgte man dem til Bønderne, og det varede ikke mere end tre Aar
førend Salget af Vox og Honning indbragte Eierne betydelig
Fordeel. Overalt lagde man sig nu efter Biavl, og paa flere Steder
dannede der sig desuden mange vilde Bisværme, der eftersporedes
og som ligeledes indbragte god Fordeel. Vigtigheden af denne Avl
er nu saa almindelig anerkjendt i disse Egne, at der i Kirkerne
aarligt afholdes en Messe til Ære for dem, der først have bragt
den i Opkomst.
Jagten er navnlig Fjeldboernes kjereste Syssel, og mange af
dem drive den saa ivrigt, at de som Jægere tilbringe flere Aar i
de fjerneste Skovtrakter. Der leve de fordetmeste ganske ene med
deres Hund, bevæbnede med en Bøsse, et Jagtspyd og en Kniv;
sjelden slaae to og to sig sammen, og endnu sjeldnere forene Flere
sig i et Kammeratskab eller Artel. Deels med deres Vaaben, og
deels paa anden Maade, ved Faldgruber, Snarer, Ulvegrave og
deslige, nedlægge de da en saadan Mængde af Peltsdyr, at de som
oftest vende hjem rigeligt belønnede for deres Møie. Ved denne
Levemaade og ved deres naturlige Anlæg, nyde disse Folk, der
kaldes Swjerowtchtschiki (ɔ: Dyrfængere), eller ogsaa
Promyschleniki (ɔ: Fribyttere), et Jernhelbred og vise sig overalt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
