- Project Runeberg -  A. v. Humboldts Reiser i det Europæiske og Asiatiske Rusland /
147

(1856) [MARC] Author: Alexander von Humboldt Translator: Hans Sødring - Tema: Russia
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 6. Altaiværkernes nærværende Tilstand og Historie. — Museum og Smeltehytte i Barnaul. — Methode dersteds. — Slangebjerget. — Udflugt til Steensliberiet Kolywansk. — Sølvgruberne Riddersk og Krokowsk. — Ustkamenogorsk. — Syranowsk. — Kamentschtschikes. — Varme Kilder ved Berels Udspring. — Besøg i den chinestske Forpost Baty. — Bechtarminsk, Tilbagereise paa Irtysch til Uslkamenogorsk

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

et særdeles behageligt Ophold af tre Dage i Barnaul, brøde de op
for at besøge Slangebjerget, Gruberne i Riddersk og Krukowsk, og
over Fæstningerne Ustkamenogorsk og Buchtharminsk at tage til
Gruberne Syränowsk og til det chinesiske Baty. De forlode Barnaul
om Aftenen den 4de August i større Selskab end de vare didkomne,
idet nemlig General Litwinoff i Tomsk, en polsk Officier, og en ung
Læge paa Generalgouverneurens Befaling sluttede sig til dem.

Veien til Slangebjerget er uden synderlig Interesse, følger
deels Barnaulka og deels Ob og Alei, og gaaer mellem denne
Flod og Tscharysch, ligeledes en af Obs Bifloder, over den
saakaldte Piatawskejiske Steppe, hvilken kun frembød et sørgeligt Skue,
da den slet ikke er dyrket, og Heden ganske havde afsvedet Græsset.
Fra denne Steppe saae man først de over 100 Werster borte
liggende Altaibjerge, og deres meest fremragende Toppe. Luften var
reen og usædvanlig klar og Bjergene forekom derfor at ligge langt
nærmere end de i Virkeligheden vare. Den 6te om Morgenen naaede
man deres Forbjerge, navnlig ved den paa Grund af sine romantiske
Omgivelser saa særdeles mærkelige Indsø Kolywan, 3 Werster fra
Landsbyen Sauskina. Granitklipper af de besynderligste Former, der
pludseligt hæve sig op af Steppen, omgive den lille Sø, der er
omtrent 6 Werster i Omfang. De staae isolerede, tilsyneladende uden
mindste indbyrdes Forbindelse, grupperede i Rækker, som om de
vare frembrudte af en Revne. De bestaae af horizontalt over
hinanden liggende Fliser eller Heller fra tre Tommers til tre Fods
Tykkelse, der oventil ofte hænge saa stærkt ud over, at det seer ud
som om de hvert Øieblik skulde styrte ned. Derhos ere de af
forskjellig Størrelse; de første, der hæve sig op af Steppen, ere som
smaae enkeltstaaende Altere, og de derefter følgende, som Mure og
gamle Borgruiner. Jo længere mod Øst, desto høiere blive de, indtil
de slutte sig til Sinaja-Sopka, der ogsaa bestaaer af Granit. Midt
imellem hine eiendommeligt formede Granitklipper laae den nævnte
Landsby, 16 Werster fra Slangebjerget. Veien stiger nu stadigt,
og fra en Høide overskuer man den Dal, hvori Flekken Slangebjerg
ligger, samt det Bjerg af samme Navn, der indeholder Sølvertserne,
og et andet kuppelformigt Fjeld, Karaulnaja Sopka, eller Vagtkuppen.

I den nævnte Flekke modtoges de Reisende, som overalt, med

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 23:16:30 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/eurasrus/0151.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free