Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 6. Altaiværkernes nærværende Tilstand og Historie. — Museum og Smeltehytte i Barnaul. — Methode dersteds. — Slangebjerget. — Udflugt til Steensliberiet Kolywansk. — Sølvgruberne Riddersk og Krokowsk. — Ustkamenogorsk. — Syranowsk. — Kamentschtschikes. — Varme Kilder ved Berels Udspring. — Besøg i den chinestske Forpost Baty. — Bechtarminsk, Tilbagereise paa Irtysch til Uslkamenogorsk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Begge Grubers Optagelse er foranlediget ved de Tschudiske
Levninger, man der forefandt; den Ridderske Grube udmærker sig
især ved sit store Udbytte af Bly; den Krutowske ved sit Sølv. I
ingen af dem fryser Vandet om Vinteren, uagtet Qviksølvet hvert
Aar fryser udenfor.
Syränowsk, for Øieblikket den rigeste Sølvgrube i Altai, ligger
neppe 10 Werster fra Riddersk, i ret Linie over de saakaldte
Chotsunsiske Fjelde. Den Vei, som fører herover, kan imidlertid kun
tilbagelægges tilfods eller i det høieste tilhest, og da vore Reisende
skulde frem tilvogns, maatte de lægge Veien ad Ulbadalen til
Ustkamenogorsk, derfra over Fjeldene til Buchtarminsk og saa langs med
Buchtarma til Syränowsk. Ulbadalen er i høi Grad charakteristisk,
navnlig ved de den indesluttende majestætiske og vilde Sneefjelde,
blandt hvilke især Prøchodnoi Bjelok og Jeranowskoi Bjelok rage
frem. I Midten af Dalen bestege de Reisende et lidet kugleformigt
Bjerg Kruglaja-Sopko, eller det runde Bjerg, der var mærkeligt ved
den særdeles rige og frodige Urtevæxt det havde. De her voxende
Urter havde mere end Mandshøide, og en enkelt Art af dem,
Silivum cernuum, som Ehrenberg maalte, var ni Fod lang.
Ved Landsbyen Tscheremschanka forlod man den paa Henreisen
fulgte Vei, og vedblev at følge Ulbadalen i sydlig Retning.
Vegetationen var overalt, hvor man kom frem, yppig; Landsbyen var
stor, og Bønderne syntes at være meget velhavende. Bier holdtes
overalt i Mængde. Reisen gik som sædvanligt hurtigt, og man
naeede Ustkamenogorsk, ordret Indgangen til Fjeldene, i god
Behold; denne Fæstning ligger omtrent 800 Fod over Havfladen i
Steppekanten. Byen er uanseelig; den bestaaer af nogle faa Gader
med Træhuse og har omtrent 2300 Indbyggere. Befæstningsværkerne
ere ligeledes høist unnseelige, og bestaae kun i en stor fri
Plads, paa hvilken der findes nogle Militairbygninger, som er
omgivet med Volde og Grave. Fæstningens Commandant var en Oberst
Liancourt, en gammel fransk Emigrant, der allerede havde tilbragt
40 Aar i Siberien. Ved en til Ære for den russiske General
Littwinoff, der som meldt ledsagede Humboldt, foranstaltet Parade,
havde man Leilighed til at beundre Kosakkernes Færdighed og
Precission i Exercits og Evolutioner.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
