Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 7. Reise fra Altai til Sydural. — Kosaklinie paa høire Irtyschbred. — Kobbergruber ved Schubba og Uba. — Semepalatinsk. — Saltsøer ved Jamyschewskaja og Korækowskaja. — Omsk. — Den Ischkimske Steppe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og Irbis-Pantherens Opholdssted, og en saadan Tilnærmelse af
Nuverdnens store Dyr, samt af Former, der ialmindelighed ansees at
være eiendommelige for de meest modsatte Klimater, er en af de bedst
bestemte Kjendsgjerninger. Elsdyret vanker om i Dsungariets
sumpige Egne; Rensdyret findes vildt ved Søen Telezki og rimeligviis
ogsaa ved Arguts Bredder, og mellem disse Steder og det Punkt i
Altai, hvor Kongetigeren indfinder sig, for at streife endnu længere
nordpaa, er der ikke en større Afstand end 40—50 Mile. Skeletterne
af disse forskjellige Dyrarter kunde altsaa meget godt i en
senere Periode i fossil Tilstand findes indenfor samme Grændser, og
kjendte man nu ikke den ovenomhandlede tilstrækkelig constaterede
Kjendsgjerning, saa kunde man let af deslige Fund drage den Slutning,
at der i Fordelingen af Varmen og dens hurtige Vexlen var
foregaaet en af hine store Omskiftelser, ved hvilke man forklarer sig
Forekomsten af Knokler af tykhudede Dyr paa Siberiens Jismarker.“
I Nærheden af Semipalatinsk besøgte de Reisende en Jordegodseier,
hvis Bekjendtskab de havde gjort. Hans Bolig laae
tætved Irtysch, og nedad den temmelig høie Skrænt mod denne
Flod havde han i europæisk Stiil anlagt en Have, i hvilken der
var plantet en heel Deel europæiske Frugttræer, som imidlertid
ligesaalidet her, som noget andet Sted i Siberien, vilde lade sig
acclimatisere.
Uopholdeligt fortsattes Reisen til Omsk. Veien førte gjennem
en eensformig Steppe, og den eneste Afvexling den frembød, afgave
de i Irtysch beliggende, tildeels med Løvskov bevoxede Øer, der af
Kosakkerne benyttes til Høbjergning, samt de Kirgiserhorder, man af
og til mødte, med deres store Hjorder af Heste, Qvæg, Faar, Geder
og Kameler. Talrigst fandtes i disse Hjorder Heste og Faar.
Kirgiserne benytte ikke alene de første til at ride paa, men de spise
ogsaa deres Kjød og lave af Hoppemælken en Art Brændeviin, deres
Yndlingsdrik, Kumiss. Hornqvæget, af stor og stærk Race, sælge de
fordetmeste til Russerne. Faarene ere alle med Fedthaler, og deres
Kjød skal være særdeles velsmagende. Samtlige Huusdyr maae gaae
ude om Vinteren; kun Kamelerne bringes under Tag.
I Nærheden af Jamyschewskoja og Koräkowskoi ligge tvende
Saltsøer, der ere af største Vigtighed, eftersom de forsyne hele
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
