- Project Runeberg -  A. v. Humboldts Reiser i det Europæiske og Asiatiske Rusland /
167

(1856) [MARC] Author: Alexander von Humboldt Translator: Hans Sødring - Tema: Russia
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 8. Miask. — Udflugt til Guldvaskerierne i Miasdalen. — Ilmenfjeldene. — Taganaitoppen. — Kyschtimsk

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Foruden de ovennævnte Guldvadskerier, der ligge i Dalen, høre
endnu 33 andre til Bjergdistrictet og paa henved et hundrede Steder
var der desuden fundet righoldigt Guldsand, som endnu ikke var taget
under Behandling.

Totaludbyttet ved de i Gang værende Guldvadskerier har siden
deres Optagelse i Aaret 1823 og indtil Aaret 1829 udgjort omtrent
250 Pud reent Guld. Det middels Guldgehalt har været
1¼ Solotnik pr. 100 Pud, og Sølvgehaltet 7 pCt.

Ilmenfjeldene ere, som ovenfor antydet, især mærkværdige ved
den overordentlige store Mængde af skjønne og mærkelige Mineralier,
de indeholde. Den hele Fjeldtragt er skovgroet, navnlig med
temmelig svære Fyrre- og Lærketræer. Denne yppige Slovvæxt i
forholdsviis temmelig dyb Muldjord gjør en geologisk Undersøgelse
vanskelig, og kun hvor der er skærpet er det muligt at erholde nogen
Vished om Mineraliernes Forekomst. Zirkonchrystallerne, der høre
til et af de her senest opdagede Mineralier, forekomme stundom i
1 Tommes Størrelse, men hyppigst mindre, de ere gule, og tildeels
gjennemsigtige og stærkt glindsende.

Paa Udflugten til Slatoust og Kyschtinsk havde de Reisende
Miaskerdalen i hele sin Længde at tilbagelægge, hvorefter de
gjennem vidtløftige Skovstrækninger, og dernæst over en Bjergslette toge
Veien vestefter mod Ural, der viste sin horizontale, skovbevoxede
Kam, bag hvilken de høire og mere pittoreske Urengatoppe hævede sig.

Slatoust, der ligger særdeles romantisk, var tidligere et
Jernværk med nogle Mars- og Smelteovne, men er nu Stedet for en
udmærket Klingefabrik, der hovedsagelig er sat igang og drives af
forskrevne tydske Arbeidere; det har henimod 4000 Indbyggere,
fordetmeste Tydskere. Hver Mester har sit eget Værksted, hvori
Klingerne smeddes, og kun Slibningen, Poleringen og Forgyldningen
foregaaer i egne Bygninger. Han er forpligtet til at levere et vist
Antal Klinger aarlig, og til at danne nogle russiske Lærlinge, har
en aarlig Løn as 2500 Rubler, frit Huus og Have, og fri
Forpleining naar han er syg, enten hjemme eller paa Hospitalet; de vare
Alle tilfredse med deres Stilling, men beklagede at deres Børn ikke
havde en saa god Lod ivente, eftersom de i Slatoust oplærte Mestere
ikke faae mere end 1 Rubel om Dagen. Skaalet til Klingerne

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jul 3 20:06:18 2016 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/eurasrus/0171.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free