- Project Runeberg -  A. v. Humboldts Reiser i det Europæiske og Asiatiske Rusland /
175

(1856) [MARC] Author: Alexander von Humboldt Translator: Hans Sødring - Tema: Russia
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 9. Afreise fra Miask. — Auschkulfjeldet. — Verchne-Uralsk. — Jaspisbruddet ved Orsk. — Orenburg. — Bekjendtskaber. — Aerolithen fra Sterlimak. — Saline ved Ilerzk. — Kirgiserne og deres Lege

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

deres Vogne, complimenterede hinanden paa Landeveien, og fortsatte
derpaa deres Reise, den Ene mod Syd, den Anden mod Nord. Paa
denne Viis undgik Essen klogeligt at give Humboldt noget Beviis
paa, hvor kundskabsrig en Mand han var.”

De Reisende gjorde derimod i General Gens et særdeles interessant
Bekjendtskab. Som Chef for den asiatiske Grændsecommission
havde han havt Leilighed til at indhente mangfoldige og vigtige
Efterretninger om de mellemasiatiske Stater, saavel af geographisk som
af politisk Indhold, ligesom han ogsaa havde specielt Kjendskab til
Karavanernes Handelsvei o. desl. Med de kirgisiske Steppers
Naturproducter var han ogsaa fuldkommen bekjendt, og nogle af de der
forekommende Huusdyr, navnlig langhaarede Geder og Hingste kunde
han i sine Stalde vise vore Reisende. Disse Hingste, der høre til
den turkmeniske Race, og bekjendte under Navn af Argamak, ere
fortrinlige og især udmærkede ved deres Hurtighed. De ere istand til
at tilbagelægge 100 Werster om Dagen, ja i tre Dage endog 400
Werster; de agtes særdeles høit i Khiwa, og betales der med 100
Khiwa-Ducater eller omtrent 350 Sølvrubler, hvorimod den almindelige
Priis andetsteds er 100 a 150 Sølvrubler.

Den daværende Chef for de Orenburgske Kosakker var Oberst
Subkowski, en særdeles kjek Officeer, og navnlig bekjendt fra den i
Aaret 1825 imellem Khiwanerne og Russerne stedfundne Affaire.
For at udvide Handelsforbindelserne med det indre Asien, havde
nemlig endeel Kjøbmænd afsendt en Karavane directe fra Orenburg til
Bokhara og ladet den escortere af 500 Mand, der commanderedes
af Subkowski. Paa Steppen blev denne Karavane angreben af en
halv Snees Tusinde Khiwanere, men uagtet Russerne i flere Dage
forsvarede sig med største Tapperhed og tilføiede Angriberne stor Skade,
saa bleve de dog efter at have lidt et stort Tab paa Varer, nødsagede
til at trække sig tilbage til Orenburg.

Blandt de Privatsamlinger, som man i Orenburg besaae,
udmærkede sig i fortrinlig Grad den, som tilhørte Captain Karelin,
og som indbefattede mangfoldige og interessante Gjenstande af alle
tre Naturriger. Karelin havde i længere Tid, efter først at have
været i Tjenesten, privatiseret i Orenburg, men var derefter atter

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jul 3 20:06:18 2016 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/eurasrus/0179.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free