- Project Runeberg -  A. v. Humboldts Reiser i det Europæiske og Asiatiske Rusland /
176

(1856) [MARC] Author: Alexander von Humboldt Translator: Hans Sødring - Tema: Russia
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 9. Afreise fra Miask. — Auschkulfjeldet. — Verchne-Uralsk. — Jaspisbruddet ved Orsk. — Orenburg. — Bekjendtskaber. — Aerolithen fra Sterlimak. — Saline ved Ilerzk. — Kirgiserne og deres Lege

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

bleven benyttet af det Offentlige, navnlig til at anlægge Fæstningen
Nowo-Alexandrowsk ved det Kaspiske Hav.

Med Chanen for de saakaldte indre Kirgisere, ɔ: de Kirgisere,
der nomadisere indenfor de russiske Grændser, mellem Ural og Wolga,
stod han i nøie Forbindelse, og havde endog været hans Lærer i
Mathematik.

Blandt de mineralogiske Gjenstande i hans Samling var der
ogsaa nogle saakaldte Aërolither, der vare fundne ved Sterlitamak
paa en meget varm Dag efter et Hagelveir. Ifølge en af Prof.
Rose foretagen chemisk Analyse viste de saakaldte Aërolither intetsomhelst
Spor til meteorisk Oprindelse, men bestode af ufuldkomne Chrystaller,
indvendigt trevlede, og med et mørkebrunt glandsløst Ydre.

En ung Kosakunderofficeer ved Navn Karin, der med stort Held
havde lagt sig efter Botanik, vakte Humboldts Interesse i en saadan
Grad, at han efter sin Tilbagekomst til Petersborg fik udvirket, at
der paa Statens Bekostning skulde sørges for hans fortsatte
videnskabelige Uddannelse. Karin kom ifølge heraf til Petersborg, hvor
han først studerede Botanik i den botaniske Have, hvorpaa han blev
forfremmet til Officeer og paa offentlig Bekostning sendt paa en
videnskabelig Reise til Udlandet.

Ved Ilezk, 68 Werster Syd for Orenburg, besaae de Reisende
det derværende nu nedlagte Saltværk, der i et Par Aar havde
beskjeftiget en heel Deel Arbeidere, blandt hvilke mange Forviste.
Saltstokken, hvoraf Saltet blev udvundet, strækker sig i stor Dybde
og i en betydelig Længde og Bredde hen under et mere eller mindre
mægtigt meget vandrigt Sandlag, der ligger i Steppen ved Foden
af tvende Gibsbjerge. Værket, som i Begyndelsen lovede god
Fordeel, da Steensaltet var tilstede i uudtømmelig Mængde og kunde
brydes uden synderlig Møie, nedlagdes forøvrigt, fordi de til dets
fortsatte Drivt fornødne Pengemidler udebleve.

Da General Gens ønskede at give Humboldt Leilighed til nærmere
at lære Kirgiserne i den tilgrændsende Steppe at kjende,
havde han ladet udgaae en Opfordring til de nærmeste Sultaner
om med deres Undersaatter at indfinde sig ved Orenburg, for at
foranstalte Væddekampe og Lege. Ifølge denne Opfordring havde
ogsaa en heel Mængde Kirgisere indfundet sig; nogle Werster fra

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 23:16:30 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/eurasrus/0180.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free