- Project Runeberg -  A. v. Humboldts Reiser i det Europæiske og Asiatiske Rusland /
189

(1856) [MARC] Author: Alexander von Humboldt Translator: Hans Sødring - Tema: Russia
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 11. Afreise fra Orenburg. — Ankomst til Uralsk. — De uralske Kosakker. — Uralfiskerierne

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Storm, Isen brister, og paa Iisflagerne føres de Fiskende tilhavs.
Naar nu Hestefodret er sluppen op, slagter Kosakken Hesten, overtrækker
Slæden med dens Hud, og venter med Tillid til Forsynet at
Vinden skal vende sig og drive ham igjen tilland. Det er en stor
Sjeldenhed at Nogen omkommer ved saadanne Leiligheder.

Da disse Kosakker bestandigt levede i Kamp paa Stepperne og
paa Fiskerierne, saa tiltog deres Antal kun lidet ad naturlig Vei,
men meest ved Indvandringer, især af Folk af den gamle Tro. Da
de i lang Tid havde deres egen Befalingsmand, styredes efter egne
Love, og levede i en lidet besøgt Afkrog, saa forbleve de længe
fremmede for de Reformer i Rusland, hvormed Peter den Store gjorde
en Begyndelse, og det er først i den senere Tid at der ved Oprettelse
af en Kosak-Drengeskole i Uralsk er bleven lagt Grunden til
en nyttig Dannelse.

Der er nu i det Hele taget 15,000 uralske Kosakker, af hvilke
5500 ere tjenstdygtige, og berettigede til at drive Fiskeri, og
forpligtede til at gjøre Krigstjeneste og til at stille sig efter Opfordring.
Henimod 3000 Mand ere sædvanligviis stadigt i activ Tjeneste; saasnart
der er Nød paafærde, maae de stille i det Hele 10 Regimenter,
hvert paa 500 Mand, i hvilket Tilfælde der da af de tjenstdygtige
indrullerede Kosakker kun bliver omtrent 500 Mand tilbage
til Bevogtning af Linien. Af de 3000 Mand, der under almindelige
Forhold ere i activ Tjeneste, forrette 1500 Linjetjenesten, og
Resten garnisonerer i Moldau, Astrakan, Petersborg o. s. v.

Endeel af Kosakkerne ere udelukkende beskjeftigede med Fiskeri.
Dette udgjør deres fornemste Erhvervsgreen, og det er ogsaa saa
fordeelagtigt, at der skal gives Kosakker, som derved have tilvundet
sig en Formue af over 40,000 Rubler. En saadan Rigmands Hustru
bærer, naar hun er i fuld Stads, en Slags Hue paa Hovedet
i Form af en Hjelm, der er tæt besat med ægte Perler, saa store
som Kaffebønner af 1000 Rublers Værdi.

De Fisk, der fanges i Ural, ere fornemmelig Huusblasstøren,
(Bjelugi), den store Stør (Ossetra), de saakaldte Sewruger, og
Sterletten, hvilke alle til visse Tider af Aaret i Legetiden gaae i
store Stimer op ad Strømmen fra det Kaspiske Hav. Fangsten
foregaaer tre Gange om Aaret i Januar, i Mai og i October,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 23:16:30 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/eurasrus/0193.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free