Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 11. Afreise fra Orenburg. — Ankomst til Uralsk. — De uralske Kosakker. — Uralfiskerierne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Enhver seer til at faae det fordeelagtige Sted, som han iforveien
har udseet sig. Førend der ved Bøsseskud er givet Signal, man
Isen ikke ophugges og Fiskeriet ikke begynde.
Ural deles ialmindelighed i tvende Halvparter, saaledes at der
paa den ene Side drives udelukkende Vinterfiskeri, og paa den anden
Vaar- og Høstfiskeri. Hiint strækker sig i en Længde af omtrent
400 Werster nedenfor Uralsk, og fra dets Endepunkt og til Havet
drives kun Garnfiskeri. Det store Fiskeri varer i 9 Dage, og
begynder 55 Werster nedenfor Staden, med bestemt Maal for hver
Dag. Det foregaaer med Krumhager gjennem Huller huggede i
Isen; Ingen maa have mere end et Hul paa engang, men han kan
skifte saa tidt han vil, og saaledes gjennemfiskes den hele Strækning.
Floden har overalt temmelig grundt Vande; Krumhagen holdes lidt
fra Bunden, Fisken, der søger lavt Vand, svømmer hen over den,
trykker den ned, og saasnart Fiskeren mærker det, trækker han til,
og hiver den op indtil han kan hugge en Haandhage i den, og faae
den op paa Isen. Naar Fisken er stor, hugger man Vaager i Isen,
istedetfor de ellers brugelige runde Huller. Da Krumhagerne føres
omkring i alle Retninger under Isen, for at faae fat paa Fisken,
saa hænder det ikke sjeldent, at to Fiskere hugge i en og samme
Fisk, og i saa Tilfælde dele de den, hvilket ogsaa skeer naar en Fisk
er saa stor, at den der har fat i den, ikke selv uden Hjælp kan faae
den halet op. En Fisker kan, naar han er heldig, fange en halv
Snees Fisk om Dagen, men mangen En kan ogsaa staae i flere
Dage ude uden at mærke Spor til Fisk. Ialmindelighed love Fiskerne,
førend de drage ud, at de ville skjenke Kirken den første Fisk
de fange. En gængs Overtro er det, at Fiskeriet ikke bliver
heldigt for den Fisker, der med sin Hage strax faaer fat i en Frø,
selv om Hagen øieblikkelig kastes bort, og Stedet forlades.
Det næste store Fiskeri er Sewrugefiskeriet, hvilket som meldt
finder Sted i Maimaaned, og drives væsentligst fra Endepunktet for
Januarfiskeriet indtil Gurjew ved det Kaspiske Hav, men finder
ogsaa Sted paa den ovenomtalte Halvpart af Floden høiere oppe.
Floden afdeles ligesom ved hiint, men da den nu er fri for Iis,
betegnes Afdelingerne ved Touge, der spændes tvert over den. Dette
Fiskeri varer meget længere, og Floden gjennemfiskes et Par Gange.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
