- Project Runeberg -  A. v. Humboldts Reiser i det Europæiske og Asiatiske Rusland /
196

(1856) [MARC] Author: Alexander von Humboldt Translator: Hans Sødring - Tema: Russia
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 12. Afreise fra Uralsk. — Svovl-, Asphalt- og Saltkilder mellem Tok og Sok. — Badested. — Wolsk

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

udgjøre een Familie. Den, der har bragt et Badekar, eller en
Kjedel til at varme Vandet i, med sig, overlader Benyttelsen deraf
til den, der ingen har; den, der har en Ko, giver Andre af dens
Melk; den, der har Faar, glemmer ikke at forære ferst Kjød bort,
naar han slagter, og den, der har medbragt egne Heste, laaner dem
villig ud til at kjøre Badevand med. Har man faaet sin Bolig
istand, saa tænker man snart paa at more sig ved Spil, og Toure
tilfods, tilvogns eller tilhest, ja selv med Læsning, da der ogsaa gives
dem, der have taget Bøger med sig, hvilke da stadigt gaae i Laan.
Kort, Privateiendom bliver her til Fælleseiendom, og saaledes faaer
det i sig ensformige Liv sine særegne Behageligheder. Hvor interessante
ere ikke de Contraster, der frembyde sig! Her træder en
Dame, klædt efter nyeste Parisermode, med italiensk Straahat og
ægte Shawl ud af en kirgisisk Filthytte, for, ledsaget af sin
Kammerjomfru, at besøge en Veninde, der ligger syg i en Løvhytte.
Her sidde Officerer og Godseiere sammen om et Mahogni-Spillebord
i en ussel Bondehytte; her staaer en elegant engelsk Kareth foran
det lave Gjerde, bag hvilket den paa Feltmaneer ophængte Kjedel
koger, og ved Siden af, paa en Arne af Graasteen, dampe Kasserollerne,
hvori Middagsmaden bliver kogt; hist vandrer en fornem Embedsmand
i Negligé afsted til den Jordhytte, hvor han skal have sit
Svovlbad, og efter ham følge hans Tjenere med hans Klæder og
hans Toiletsager.“

Efter nyere Reisendes Udsagn er Kulturen imidlertid ogsaa her
steget, thi der findes ikke alene flere Træhuse, men ogsaa nogle paa
Regjeringens Bekostning opførte Steenhuse, i hvilke Kuurgjæster
kunne modtages.

Stedet har 5 Svovlkilder, der alle samles i et kunstigt Reservoir;
Vandet er farveløst, med hvidt Bundfald, og lugter som
raadne Æg.

I samme Egn findes ogsaa en Asphaltkilde, der udvælder af
et med Birketræer stærkt bevoxet Bjerg. Asphalten samler sig paa
Vandets Overflade i en grydeformet Fordybning, der er anbragt
omkring Kilden, og fornyes, naar man skummer den bort, efter flere
Dages Forløb. Den er meget tyk, flydende og tjæreagtig, men i
Forbindelse med den findes ogsaa en meget reen Naphta, der flyder

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jul 3 20:06:18 2016 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/eurasrus/0200.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free