- Project Runeberg -  A. v. Humboldts Reiser i det Europæiske og Asiatiske Rusland /
208

(1856) [MARC] Author: Alexander von Humboldt Translator: Hans Sødring - Tema: Russia
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 13. Tydske Colonier ved Wolga. — Eltonsøen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Beskaffenhed har hidtil lagt Hindringer iveien for Udførelsen af
denne Plan, idet man nemlig ved de foretagne Nivellements og
Maalinger har fundet, at Wolga ligger 100 Fod lavere end Don, saa
at Kanalen altsaa ikke kunde anlægges uden betydelige Sluseværker,
hvilket igjen vilde medføre saa betydelige Omkostninger, at
Kanalen ikke vilde svare Regning. Det Punkt, der efter de anstillede
Undersøgelser, har viist sig at være det hensigtsmæssigste for
Kanalanlæget er forøvrigt paa det Sted, hvor Kamyschenka, der ved
Kamyschin falder i Wolga, befinder sig i en Afstand af ikkun 5
Werster fra Ilawla en Biflod til Don.

I Dubowka erfarede de Reisende, at man alligevel, trods deres
Beslutning at opgive Udflugten til Eltonsøen, havde bestilt Heste paa
de vedkommende Stationer, og paa Grund heraf vilde Humboldt ikke
undlade at foretage den, hvorfor man ogsaa strax begav sig afsted.
I smukt klart Veir satte man over Wolga og begav sig ind over
den paa Østsiden værende Steppe.

Eltonsøen ligger omtrent 100 Werster fra Dubowka. Veien
førte over en næsten aldeles jevn, kun hist og her lidt bølgeformig
Slette, der begrændsedes af Synskredsen, som paa et Hav, og som var
saa godt som aldeles tom og øde. I den sildige Aarstid var nu
næsten al Vegetation henvisnet. I det Fjerne saae man af og til
Saiga-Antilopen deels enkeltviis og deels i Flok, og paa og ved
Veien rullede Pillebillen (Ateuchus sacer) sine Smaakugler, hvori
den havde lagt sine Æg. Langt større end Insectet selv skjule disse
Kugler det næsten aldeles, og kun ved nøiere Undersøgelse bemærker
man dets Anstrengelser, for med Bagbenene at skyde Kuglen frem og
vælle den ned i sin underjordiske Bolig. Det var den samme Art
Bille, som Ehrenberg paa sin Reise i Afrika havde fundet, og som
ogsaa der havde været et af de faa levende Væsner i det sørgelige Øde.

Hist og her ved Veien findes smaae Brønde, der ere gravede,
og vedligeholdes paa Regeringens Bekostning for at de med
Salttransporten beskjeftigede Folk, der kunne vande deres Dyr. Ud paa
Natten kom man til Eltonsøen og havde stor Møie med at finde
Herberge, da der ingen Anstalter var gjort til Modtagelsen.

Indtil Begyndelsen af forrige Aarhundrede var denne Saltsø i
de der i Egnen nomadiserende Kalmukers udelukkende Besiddelse. De

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jul 3 20:06:18 2016 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/eurasrus/0212.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free