- Project Runeberg -  A. v. Humboldts Reiser i det Europæiske og Asiatiske Rusland /
218

(1856) [MARC] Author: Alexander von Humboldt Translator: Hans Sødring - Tema: Russia
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 15. Wolgas Lavlande. — Armenierne i Astrakan. — Jurte-Tartarerne. — Astrakanske Kosakker. — Kalmuker. — Et Besøg hos en Kalmukfyrstinde. — Kalmukisk Gudetempel. — Hesteveddeløb

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Mangel paa rindende Vand, det er de meest betegnende Kjendemærker for
det Wolgaland, der omfatter den hele nordlige Deel af det Caspiske
Havs Kyststrøg, og som aabenbart fra Arilds Tid kun har været
bestemt til Opholdsted for nomadiserende Folkestammer.

Hine Udtryk maae imidlertid forekomme paradoxe for den der
ikke personligt kjender Landet, og som overhovedet ikke gjerne befatter
sig med Landkort. Hvorledes kan man kalde det af den prægtige
Wolga og dens mange Bifloder gjennemstrømmede Land, en tør Egn
uden Vand? Og hvorledes kan man kalde den vidtløftige Strækning
med de mange faste og stadigt beboede Punkter, en kun for
Nomader bestemt Ørken? Wolga begynder allerede fra Zarizyn af
at forgrene sig; mellem denne By og Dubowka afsætter den sin
Hovedarm Achtuba, og falder derpaa gjennem 67 Mundinger ud i
Havet.

Tallet paa de Bække og smaae Vandløb, der paa Kryds og
Tvers gjennemskjære Wolgas Lavland mellem dens høire Bred og
dens Arms venstre Bred, beløber sig til henimod 200; Wolgaflommen
er saa stærk, at alle dens Arme forene sig i en eneste Strøm, der
har en Bredde af 30 til 40 Werster. Alt dette er vistnok sandt;
men hvad findes der saa her, foruden denne kæmpemæssige
Vandmasse? Hvad frembyder Strækningen fra Sarpa og Kuma, eller
paa Engsiden til Useen, og endnu videre til tæt ved Havkysten? En
nøgen, tør Steppe, paa hvilken det tarvelige Græs aldeles afsvides
i Sommermaanederne. Vinteren er her ialmindelighed kort, Kulden
er ikke videre stærk, Sneen løs, og Slædeføret er kun af kort
Varighed. Allerede i Begyndelsen af Marts bliver Wolga ved Astrakan
fri for Iis; med Juni indtræder en utaalelig Hede, Thermometret
stiger til 30 og stundom indtil 40° R.; Nætterne ere trykkende, og
naar det ikke blæser, viser Thermometret ofte indtil 25°. Aarets
bedste Tid er Slutningen af September, October og selv
November.

Wolga deler sig egentlig i de mange smaae Arme først i selve
Mundingen — tidligere danner den en Mængde Øer — og de Arme
af hvilke disse omsluttes, kaldes til Forskjel for den ægte Wolga
„Wolaschka“. Hyppigt udsende derhos disse Arme smaae Bække, en
Art Kanaler, der gjennemskjære Landet i alle Retninger, og derpaa

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jul 3 20:06:18 2016 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/eurasrus/0222.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free