Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 15. Wolgas Lavlande. — Armenierne i Astrakan. — Jurte-Tartarerne. — Astrakanske Kosakker. — Kalmuker. — Et Besøg hos en Kalmukfyrstinde. — Kalmukisk Gudetempel. — Hesteveddeløb
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
af couleurt, fordetmeste rødt Linned eller Silke, med lange, for
Haanden vide Ærmer, udsyet med Snorer. I Brystet er den stærkt
udskaaret, med en Split næsten til Midien. Endvidere Pochan
eller Isar, lange Beenklæder til Anklerne, der forneden ere kantede
med Sølvborter, snevrere end de persiske Qvinders, og enten af
Silke, Linned eller simpelt rødt Bomuldstøi. Fodbeklædningen
bestod i Aburschumi Silkestrømper med guldbroderede
Strømpebaand, paa hvilke som oftest Eierindens fulde Navn var
indsyet, samt Maschik, eller Tøfler af couleurt Saffian, med meget
høie Hæle. Kjortelen Archaluk var den almindelige asiatiske korte
Yderklædning af Silke, enten eensfarvet eller broget, men stedse udsyet
i alskens Figurer; den stod aaben i Brystet lige til Beltet;
først her blev den sammenholdt med et sølvvirket Livbaand, en Snor,
en Naal eller Knap. „Kapaen“, der var en anden Art Overkjortel
af det bedste Stof med lange, vide Ærmer var heller ikke lukket i
Brystet, men stod aaben, saavidt naturligviis, som den armeniske
Piges Blufærdighed og Uskyldighed kunde tillade. „Dolomaen“ var
den yderste Klædning, der lignede Japanetschkaen og kastedes
ialmindelighed over Skuldrene; den var lang og de lange Ærmer der bleve
snevrere ned mod Haanden, flagrede i Vinden. Pigernes Hovedpynt
var eiendommelig, de flettede deres eget Haar i fem, sex Fletninger,
fæstede ligesaa mange forlorne til og bandt Sløiser og Silkebaand
i Enderne. Fletningerne hængte ned ad Ryggen, og jo længere de
vare, desto skjønnere ansaaes Pigebarnet at være. I Ørerne bare de
kostbare og efter asiatisk Skik uhyre store Ørenringe (cyrga).
De saakaldte „Woski“, ɔ: Guldmynter og Medailler af fremmed
Præg, prydede de smukke Armenierinders fyldige Hals og Skuldre;
tillige brugte de Armbaand „Kalbach“, og mange Ringe paa
Fingrene. Om Hovedet viklede de et sort Atlaskes Tørklæde, hvis
tvende lange og spidse Ender ogsaa hængte ned bagtil. Sløret
„Tschadia“ bar rimeligviis kun de ældre Piger; det bestod i et
stort Stykke hvidt Bomuldstøi, hvori de indhyllede sig fra Top til
Taa uden dog at tildække Ansigtet; da de ikke forstode at bære dette
Klædningsstykke smukt, saa saae det altid smagløst ud især bagfra.
Om Vinteren bare de en Peltsdoloma, og viklede et persisk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
