- Project Runeberg -  A. v. Humboldts Reiser i det Europæiske og Asiatiske Rusland /
232

(1856) [MARC] Author: Alexander von Humboldt Translator: Hans Sødring - Tema: Russia
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 15. Wolgas Lavlande. — Armenierne i Astrakan. — Jurte-Tartarerne. — Astrakanske Kosakker. — Kalmuker. — Et Besøg hos en Kalmukfyrstinde. — Kalmukisk Gudetempel. — Hesteveddeløb

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

smaae Fæstninger, thi enhver Stamme havde i disse Tider sin faste
Vinterleir og sin Sommerleir, der skiftede Sted.

De tartariske Ord „Sarai“ og „Orda“, der svarer til de russiske
„gorod“ og „gorodok“, og til de kalmukkiske Ord „Urga“ og
„Kuræ“ (hvoraf Kosakkerne have dannet deres „Kurer“) betyde
egentlig Hovedleiren, hvor Stammens Anfører og hans Følge boe. Vinterleiren
var som sagt fast, og derhos befæstet mod pludselige Overfald,
eftersom den indeholdt alle Stammens Rigdomme, og saaledes let
kunde friste en eller anden røversk Stamme. Befæstningsværkerne
bestode i Palisader, Volde, Grave, Porte, Mure af Leer og senere
af brændte Steen, og der byggedes ogsaa i en saadan Sarai et
Karavanserai og en Moskee af Muursteen; det er ovenfor omtalt,
hvorledes der indtil de senere Tider paa et Par Steder ved Wolga
har existeret Ruiner af deslige faste Leire, og at man der navnlig
har fundet endeel tartariske Mynter og andre Kostbarheder.

Foruden de der omtalte Steder har der ogsaa paa andre Punkter
været deslige nogaiiske Sarais, og det allervigtigste i denne
Henseende har Astrakan selv været, som de indfødte Tartarer kalde
Haider-Chan og endnu hyppigere Hadschi-Tarchan. En Hadschi af
Familien Ali, ved Navn Tarchan, skal først have befæstet dette Punkt,
der paa Grund af sin fordeelagtige Beliggenhed efterhaanden fik flere
og flere Beboere. Paa flere Steder i det nærværende Astrakan paavises
Levninger fra Tartarernes Tid, og de mange Hjerneskaller og
Menneskebeen, som paa et bestemt Punkt komme tilsyne, angives at
hidrøre fra deres „Masarker“ eller Begravelsespladser.

Tidligere deelte Jurte-Tartarerne sig i Ullusser eller Tabuner,
der stode under de Ældste, hvilke Russerne kaldte Tabunaner. Hver
saadan Ulluss havde sit eget særegne Navn, og benævntes desuden
efter sin Tabunan. Der var i det Hele ni Tabunaner, af hvilke
syv førte Titlen Aga, og to kaldtes Mursa.

Hver Familie — og ialmindelighed bestod en Ulusse af een
Familie, undertiden af to — havde sit eget Tamga, der tjente som
Stempel, Segl og Vaaben; men de brugtes dog ikke til at mærke
Qvæget med; thi hertil havdes andre Tegn, som indbrændtes.

I hine Tider, da Ulusseinddelingen var i fuld Kraft, bestod
der ogsaa en Adskillelse mellem Ulussefolk og Emeschfolk. Hine vare

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 23:16:30 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/eurasrus/0236.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free