Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 15. Wolgas Lavlande. — Armenierne i Astrakan. — Jurte-Tartarerne. — Astrakanske Kosakker. — Kalmuker. — Et Besøg hos en Kalmukfyrstinde. — Kalmukisk Gudetempel. — Hesteveddeløb
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
I tredie Stand indbefattes endelig de simple Kalmuker, der have de
samme Rettigheder som Bønderne paa andre Steder. Men der gives
ogsaa en fjerde Stand, Geistligheden. Kalmukerne ere som bekjendte
Buddhister. Deres Geistlige maae ifølge Buddhalæren ikke indlade
sig i Ægteskab. De kalmukiske Templer hedde Kuruler. Geistligheden
deles i tre Grader: Ghelunger eller Magier af første Rang,
Ghezuler eller Magiere af anden Rang, og Manschiker eller Lærens
Disciple. Noionerne, Saissangerne, og de Geistlige opføres enkeltviis,
men de simple Kalmuker familie- eller kibitkeviis paa Mandtalslisterne,
og man kan i Gjennemsnit temmelig nøiagtigt anslaae
en Kibitke til tre mandlige og tre qvindelige Individer.
Kalmukerne afrage deres Hovedhaar heelt rundt, to a tre Fingre
bredt fra Panden til Nakken, det tilbageblevne Haar skille de i
Midten, og klippe det ligesom Kosakkerne. Hage og Kinder rage
de ligeledes, kuv Mundskjæget bliver staaende, men snoes aldrig.
Gamle Folk lade deres Hovedhaar voxe, og flette det i en Pidsk.
Næsten enhver Kalmuk bærer i venstre Øreflip en Ring, og ligeledes
en, paa en af Fingrene.
Deres Hovedbedækning bestaaer af en med Faareskind kantet
Hue, med fiirkantet Plade og i hvilken der hænger en rød Qvast.
Qvinderne bære lignende Huer som oftest af blankt, eller med Sølv
og Guld indvirket Silketøi og kantede med kostbart Peltsværk.
Deres Haar skille de i Midten og flette det i to lange Fletninger,
som de Gifte kaste over Skuldrene fortil, de Ugifte bagtil og som de
pynte med lange Haarpunge af sort Plyds; ere deres Fletninger
ikke lange, saa forlænge de dem med Hestehaarsfletninger.
Saavel Mænd som Qvinder bære istedetfor Skjorte eller Særk,
korte Trøier der naae til Beltet og aabne i Brystet, samt meget vide
Beenklæder. Over hiin Trøie bære Mændene en kort Overklædning
af blaat Nanking med et Bælte om, hvorhos de bruge Peltse, om
Høsten og i fugtigt Veir af Hesteskind og om Vinteren af Faareskind
eller andet Peltsværk, hvilke de efter som de have Raad til, forsyne
med et mere eller mindre kostbart Ydertøi. Qvinderne bære en
Overklædning af Sirts eller Silke, med et Silkebælte om, eller
ogsaa bære de vide Overkjortler med opstaaende Krave, over hvilken
den lange hvide Trøiekrave bliver slaaet ud, og disse Overkjortler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
