- Project Runeberg -  A. v. Humboldts Reiser i det Europæiske og Asiatiske Rusland /
241

(1856) [MARC] Author: Alexander von Humboldt Translator: Hans Sødring - Tema: Russia
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 15. Wolgas Lavlande. — Armenierne i Astrakan. — Jurte-Tartarerne. — Astrakanske Kosakker. — Kalmuker. — Et Besøg hos en Kalmukfyrstinde. — Kalmukisk Gudetempel. — Hesteveddeløb

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

ere enten af Nanking, Sirts, Silke eller Fløiel og blive sædvanligviis
besatte med Snorer eller Silkebaand. Qvinderne sminke sig
gjerne og bære Ringe, de Gifte paa Ringfingeren, de Ugifte paa
Lillefingeren. Lommetørklædet hører absolut med, naar en Kalmuk,
Mand eller Qvinde skal være i Stads.

De ere lidenskabelige Tobaksrøgere, og en kort, hjemmegjort Pibe
er saavel Mændenes som Qvindernes uadskillelige Ledsagere overalt.
Deres Spiser ere de samme, som de dem omgivende muhamedanske
Stammers. Da Nydelsen af Brændeviin ikke er forbuden i deres
Lære, hengive de sig i høi Grad dertil, og tillave det selv paa
simpleste Maade af Hoppemelk eller anden Melk. Det kaldes „Arsá
og bruges kun om Sommeren, thi om Vinteren drikke de helst
Kornbrændeviin. Hestekjød spises af Alle, undtagen af Geistligheden, men
det maa, ligesaa lidt som stærke Drikke, offres til Afguderne.

Svinekjød holde de meget af, men de faae det kun sjeldent,
eftersom deres Nomadeliv ikke tillader dem at holde mange Sviin.
De spise alskens Vildt, helst Vildsviin, og de synes i det Hele taget
ikke at være kræsne paa Kjød, da de ikke forsmaae en selvdød Hest,
naar det blot godtgjøres at den ikke er død af den siberiske Pest,
hvilken de kalmukiske Lager, ifølge Buddhalæren ikke vove at
behandle.

Til de foranstaaende af forskjellige Kilder øste Beretninger om
Wolgas Lavland og dets Beboeres Leveviis, Sædvaner o. s. v.,
kunne følgende Skildringer af et Besøg hos en kalmukisk
Fyrstinde, af et kalmukisk Afgudstempel, og af et kalmukisk
Hestevæddeløb
passende slutte sig, som indeholdende
yderligere Bidrag til den omhandlede Folkestammes Charakteristik.

De førstnævnte tvende Skildringer skyldes den tydske Maler
Kiesewetter; og den sidstnævnte en russisk Reisende.

Det omhandlede Besøg aflagdes hos Derbæternes Stamme, der
indbefattede 10 til 12000 Telte, Kibitker eller Familier, der
nomadisere paa Steppen i større eller mindre Afdelinger. Fyrstens
Hovedleir bestod af tre Afdelinger; den første indbefattede Fyrstens Telte,
Dommerens eller den høiere Adels, og i nogen Frastand den lavere
Adels, og endeel af Almuens. I en „Stemmelængdes“ Afstand —
Kalmukernes Maade at beregne en Distance paa, eller omtrent 100

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jul 3 20:06:18 2016 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/eurasrus/0245.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free