Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 15. Wolgas Lavlande. — Armenierne i Astrakan. — Jurte-Tartarerne. — Astrakanske Kosakker. — Kalmuker. — Et Besøg hos en Kalmukfyrstinde. — Kalmukisk Gudetempel. — Hesteveddeløb
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Fyrstinden bede om at give mig Audients, og om at vise mig den
Naade at sidde for mig, for at jeg kunde male hendes Billede. Mit
Ønske skulde imidlertid ikke gaae i Opfyldelse førend om et Par
Dage, fordi Fyrstinden, hvilket en snaksom Hoffrøken i al Hemmelighed
betroede min Afsending, først vilde pynte rigtigt op i sit Telt, og
lade sig sye en ny Dragt.
Imidlertid havde jeg intet Andet at gjøre, end at indrette mig i
mit Atelier, fordi det efter min Ceremoniemesters Mening ikke gik
an, at male Nogen, førend jeg var bleven færdig med Fyrstindens
Billede. Overhovedet, yttrede han, gjorde jeg bedst i, blandt
Kalmukerne at iagttage en vis Rangfølge i mine Arbeider, og efter
Fyrstinden at male Lamaen og Præsteskabet, derpaa Ministeren og
Raadsherrerne, den høie og den lave Adel, og tilsidst Almuen.
Efter denne Anordning, vilde jeg have været temmelig overlæsset
med Arbeide, og ikke havt færre end en 100,000 Personer at male.
For imidlertid ikke at fornærme Nogen, udkastede jeg en Plan til et
Billede med Fyrstinden i Spidsen for sit vandrende Folk, der i
Baggrunden tabte sig i Støv og Taage; den som da savnede sit
Portrait, kunde jeg jo let gjøre begribeligt, at han befandt sig i
en altfor stor Frastand, til at han allerede nu kunde være synlig.
Jeg var ikke ganske færdig med dette mit Udkast, da der traadte
en Mand ind, og meldte os at en af Naboerne var død. Mine
Folk fik nu travlt med at hænge Alt, haad der stod paa Gulvet op
paa Væggene, og en af dem gik ud for at trække de smaae Teltpæle
til hvilke Teltsnorene vare befæstede, op af Jorden. Derpaa stillede
de sig i lige Afstand fra hinanden op mod Væggene inde i Teltet,
løftede hele Bygningen nogle Tommer op, og bare den afsted. Jeg
havde grebet mit Staffeli og min Malerkasse og fulgte med, uden
at kjende Grunden til denne besynderlige Vandring, og uden at vide,
hvor Atelieret med Maleren i vilde blive af. Gjennem den aabne
Indgang bemærkede jeg at mine Naboers Telte ligeledes vare i
Bevægelse, og frembøde Skuet af en vandrende Landsby.
Kalmukernes Telthytter ere meget sindrigt construerede; Træværket
til dem bestaaer af flere hundrede i hinanden gribende Stokke, og
danne et bevægeligt Hele, der kun med Strikker befæstes til smaae
i Jorden nedrammede Pæle, der imidlertid hverken bidrage til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
