Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 15. Wolgas Lavlande. — Armenierne i Astrakan. — Jurte-Tartarerne. — Astrakanske Kosakker. — Kalmuker. — Et Besøg hos en Kalmukfyrstinde. — Kalmukisk Gudetempel. — Hesteveddeløb
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ved det hængte en kort Kniv i et Læderfutteral og en Lædertobakspung.
I venstre Haand bar han mit Staffeli, og med den høire
hævede han i regelmæssige Mellemrum en lille Tobakspibe op til
Munden. I nogen Afstand tom jeg selv, i Egenskab af kalmukisk
Hofmaler, og bag efter mig gik de to Tjenere med Pensler, Palette
og Malerkasse. Foran Fyrstindens Telt, der kun ved sin Størrelse
udmærkede sig fremfor de øvrige, vaiede et lille hvidt Flag paa en
rødmalet Stang. Da vi vare komne Teltet paa ti Skridt nær, gik
mine Tjenere hver til sin Side af Indgangen, hvis Forhæng pludseligt
blev draget tilside, og jeg traadte nu langsomt, med nedslaaede
Øine ind igjennem Aabningen. Indenfor, tre Skridt tilvenstre fra
Indgangen, var der bredt et lille Tæppe, paa hvilket jeg knælende
nedlod mig.
Ved min Indtrædelse i Teltet havde jeg ikke kunnet lade være
at synde mod Etiketten, idet jeg vovede et Øieblik at see op, ved
hvilken Leilighed jeg bemærkede, at Fyrstinden sad midt imellem alle
sine Hofdamer, ubevægelig og med nedslaaede Øine. Min Tolk var
traadt ind bag efter mig, og havde taget Plads midt i Teltet blandt
Tjenerskabet, der var beskjeftiget med at vedligeholde et
Møgtørvebaal, som stulde opvarme Teltet.
I længere Tid herskede dyb Taushed. Fiin Levemaade blandt
Kalmukerne byder, at man træder stille og lydløst ind i et Selskab,
for ikke at forstyrre Samtalen eller Forretningerne; først efter at
man har været tilstede i nogen Tid, og tilfulde har opfattet hvad
der tales om, tør man blande sig i Samtalen. Denne Skik, der
ligesom saa mangen anden er saare priselig i sin Oprindelse, er her
efterhaanden bleven til en besværlig tom Ceremoni. Da endelig det
Øieblik var kommen, at jeg, uden at være uhøflig, kunde see mig
om, bemærkede jeg, at Fyrstinden allerede betragtede mig. Hun sad
ligeoverfor Indgangen med korslagte Been, paa en lav Divan under
en Thronhimmel med rødt Silketøi, der var prydet med brogede
Baand. Over en sid Klædning bar hun en kort Kaftan af gult
med Sølv og Guld indvirket Silketøi, hvilken sammenholdtes med
et Sølvbælte. En rød fiirkantet Hovedbedækning, prydet med røde
Fuglefjer, dannede en Art Krone, under hvilken hendes glindsende
sorte Haar, tildeels indhyllet i sorte Fløielspunge, faldt ned paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
