- Project Runeberg -  A. v. Humboldts Reiser i det Europæiske og Asiatiske Rusland /
252

(1856) [MARC] Author: Alexander von Humboldt Translator: Hans Sødring - Tema: Russia
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 15. Wolgas Lavlande. — Armenierne i Astrakan. — Jurte-Tartarerne. — Astrakanske Kosakker. — Kalmuker. — Et Besøg hos en Kalmukfyrstinde. — Kalmukisk Gudetempel. — Hesteveddeløb

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

i den uendelige Steppe. Selve Basunblæserne, klædte i Rødt, gik
bagefter ved Basunens anden Ende, holdt i Mundstykket, og
frembragte af og til, med stor Anstrængelse, nogle Toner.

En Gruppe af Skalmeiblæsere syntes at have deres egen Anfører.
Denne brød sig aldeles ikke om, naar Basunblæserne kunde
antages at have trukket Veiret tilstrækkeligt, for at kunne frembringe
en ny Tone, men behandlede sit Instrument, der havde 6 Huller og
gav 6 Toner, med stor Frihed, og angav efter Behag for sine Musici
den Tone, de skulde istemme. De havde ogsaa deres Øine ufravendt
fæstede paa ham, og naar han paa sit Instrument hævede Fingeren
fra et Hul til et andet, saa gjorde de strax ligedan, for at opnaae
samme Resultat. Nogle Paukeslagere, der holdt deres Instrumenter
paa Stokke iveiret, hamrede løs paa dem med Faareknokler; af og
til lod sig ogsaa en Conchatrompet høre, og enhver Pause, der
tilfældigviis fremkom, blev udfyldt med skingrende chinesiske Bækkener,
saa at der uafladeligt hørtes en musikalsk Hurlumhei.

Efter Musikeorpset fulgte Geistligheden i sine tre Classer med
Lamaen i Spidsen. Den første Classe, Gholungerne, var fordetmeste
iført skarlagenrøde Gevandter, og Nogle af dem bare en Art
Krone paa Hovedet, paa hvilken var klæbet Billeder af forskjellige
onde Guddomme. Paa Spidsen af hver Krone befandt sig en paa
Papiir skreven Bøn, der var saaledes befæstet, at det som en Vimpel
flagrede i Luften, hvorved de onde Guder formildedes. Den næste
Classe, Ghezulerne, vare mindre kostbart klædte; Nogle af dem bare
grønne sølvbroderede Kraver, eller korte Kapper, og Andre havde det
røde Præstebind om sig. Tredie Classe, Disciplene eller Mandschierne,
gik fordetmeste i Faarepeltse, men ogsaa paa deres fiirkantede
gule Huer befandt sig bevægelige Bønner, for at aflede Gudernes
Vrede fra deres Hoveder.

En af Præsterne havde til denne Høitid laant mig en hvid,
med brede blaae Baand besat Faarepelts, samt et rødt ni Fod langt
Præstebind, og med en Bøn paa Huen og min Malerkasse under
Armen, turde jeg da frit følge Toget. Vi vandrede flere Gange
langsomt omkring Templet, og holdt derpaa i bøiet Stilling vort
Indtog gjennem dets lave Dør. Den høiere Geistlighed satte sig i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jul 3 20:06:18 2016 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/eurasrus/0256.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free