- Project Runeberg -  A. v. Humboldts Reiser i det Europæiske og Asiatiske Rusland /
253

(1856) [MARC] Author: Alexander von Humboldt Translator: Hans Sødring - Tema: Russia
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 15. Wolgas Lavlande. — Armenierne i Astrakan. — Jurte-Tartarerne. — Astrakanske Kosakker. — Kalmuker. — Et Besøg hos en Kalmukfyrstinde. — Kalmukisk Gudetempel. — Hesteveddeløb

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

tvende Rækker ned paa de i Midten af Templet udbredte Tæpper;
Musikanterne og Disciplene opstillede sig langs Væggene.

I Baggrunden ligeoverfor Indgangen stod Alteret, der var bedækket
med et hvidt Silketæppe, udsyet med couleurt Broderi og indvirket
med Guld. Paa en Thronhimmel ovenover det var Billedet
af den himmelske Drage, der styrer Torden og Lynild, at see. Paa
Alteret stode forskjellige Afgudsbilleder, i malade Trænischer.
Dschagdschamuni, den øverste Guddom, forestilledes i Skikkelse af en Qvinde,
med meget store Øren. Ved Siden af stod Erlik Kan, en ond Gud,
der i største Forbittrelse syntes at trampe paa en qvindelig
Kalmuksjel, der laae udstrakt under hans Fødder. I den høire Haand holdt
han en Tordenkile, som han slyngede ned mod Synderinden, og i
venstre havde han en Klokke, der skulde forkynde hendes onde
Gjerninger. Hans Hovedbedækning forestillede en Flamme, ud af hvilken
der allevegne tittede Præstehoveder, og Beltet var dannet af de
forskjelligste Ildgjerningsmænds Hoveder, trukne paa en Snor. Foran
ham stod en bedende Gudinde med 8 Hænder og 24 Hoveder, der
fyntes at ville formilde hans Vrede. Gudebillederne ere hule og
fyldte med Asken og Benene af Ypperstepræster, som efter deres Død
høitideligt ere blevne brændte.

Foran Alteret stod det sædvanlig udskaarne lave Bord, med
Offergaverne. Disse ere hellige og maae kun, forsaavidt som de
bestaae i Mad og Drikke, hvilket er almindeligst, nydes i særegne
Sygdomstilfælde. To Sølvvaser, der stode paa dette Bord, vare fyldte
med undergjørende Vand og prydede med Paafuglefjer i Form af
Blomsterkoste.

Paa en i Jorden nedrammet Pæl foran Offerbordet stod Dætschiskaalene,
hvori de daglige Offre, som Præsterne efter nogen Tids
Forløb turde nyde, henlagdes.

To Halvballoner af Silketøi, der hængte paa hver sin Side af
Alteret paa røde Stænger, tjente til at beskytte Guderne mod Regn
og Solskin, naar de ved høitidelige Leiligheder fremvistes for Folket.
Almuesmanden har ikke Adgang til Templet, men tør kun, krybende
paa Hænder og Fødder, nærme sig til det, for at bringe sine
Offergaver, i den Hensigt at formaae Præsterne at indlægge et
godt Ord for ham hos Guderne.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 23:16:30 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/eurasrus/0257.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free